Forvirrelse.

Hej.

Jeg håber virkelig at i kan hjælpe mig

Jeg har et meget stort problem. Jeg havde en fantastisk kæreste i 8 måneder, som jeg var utrolig glad for. Men så fik jeg en tanke om at jeg var for drengeglad, til at have en kæreste, så jeg kom til at slå op med ham. jeg har virkelig fortrudt det, for var virkelig forelsket i ham, han var virkelig speciel. jeg har haft nogle små flirts siden og der har jeg så fejlet og såret dem, og det har på ingen måde været min mening. jeg var jo ikke ligefrem forelsket i nogle af dem, men savnede at blive elsket, så jeg dummede mig virkelig. vidste bare ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv.

Nu har jeg så fået en kæreste, som jeg er utrolig glad for, men jeg tænker stadig meget på min x kæreste. jeg er mindst inde på hans profil mindst 5 gange om dagen, tjekker hvem han skriver med, skriver hele tiden til mig osv. min kæreste elsker jeg utrolig højt, men jeg har bare min x i tankerne hele tiden. jeg ved ikke om jeg bare er kærester med ham (min kæreste) fordi jeg var desperat for at få en ny kæreste. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre? jeg er bare så forvirret og ked af det hele tiden.

Jeg blev altid glad da min x kæreste skrev til mig, jeg var altid glad og lykkelig da jeg var sammen med ham, han fik mig virkelig til at se det positive i mit liv. jeg smiler altid når jeg tænker på drengen, han er virkelig speciel. jeg troede at jeg var forelsket mange gange, men så mødte jeg ham og fandt så ud af at jeg aldrig havde været forelsket før, for følte virkelig noget ægte for ham.. jeg vidste slet ikke at man kunne være så væk i en dreng. havde virkelig en fantastisk følelse i maven da jeg så ham, snakkede med ham, var sammen med ham. han fik mit liv til at køre rundt, alt var bare så let da jeg var sammen med ham! han fik mig virkelig til at glemme alt det dårlige. mine følelser føler kun for ham, jeg kan bare ikke få ham ud af hovedet. jeg tænker hele tiden tilbage på alle vores minder og på hvor fantastisk vi havde det.. jeg elsker ham og kun ham. Jeg slog op 2 gange med ham, men jeg fortryder det virkelig. Han siger at han er kommet over mig, men det tror jeg bare ikke at han er, men han er nok bare bange for at blive såret igen, men det forstår jeg godt, kan inderst inde bare ikke forstå det.. Har skrevet mange kilometer lange breve til x kæresten, gået hjem til ham med gaver, har ringet mange gange til ham, har prøvet at snakke med ham, synes næsten at jeg har gjort alt hvad jeg kan.. Men jeg er jo også selv udenom det..

Synes du at jeg skal komme over ham og nyde det med min kæreste eller skal jeg kæmpe for ham og slå op med min kæreste?

Ved ikke hvad mit hjerte føler..