Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Elsker jeg ham stadig

Indsendt af "" på 21 år

Hej brevkasse

Jeg er sur og irriteret på min kæreste hele tiden og nogle gange kommer jeg i tvivl om det stadig skal være mig og ham for han holder ting hemmeligt for mig og jeg er endelig bange for at miste ham for så har jeg ikke nogen for valgte ham frem for alt og han har trods alt venner og familie 

Har du et godt råd 

Hilsen den fortvivlede 

Besvarelser

Svar fra Marissa

Kære fortvivlede,

Jeg kan godt forstå, at det kan være skræmmende, at miste en kæreste, man har været så vant til at have i sit liv, især hvis kæresten har fyldt meget i dit sociale liv i forhold til venner og familie.

Det er helt naturligt at føle en frygt for at miste ham, netop fordi du har haft ham i længere tid. Dog betyder det ikke, at det er godt, hvis det er det eneste, der holder dig tilbage fra at slutte tingene mellem jer. Mange gange kan sådan en frygt godt opstå bare ved tanken om, at der skal ske noget stort, men der  kan stadig sagtens komme glæde ud af det bagefter. Ligesom når man skal starte på en ny uddannelse, begynde på et nyt job, rejse til et fremmed sted eller flytte hjemmefra, så kan man føle frygt og ængstelighed, men det kan alligevel føre til en masse gode ting og nye glæder. 

I bund og grund er det bedste godt, hvis du sætter dig ned og tænker over, om du egentlig er lykkelig sammen med din kæreste. Ikke fordi man skal være lykkelig hele tiden i et forhold, da der altid kan være udfordrende perioder, men overordnet skal det gode gerne fylde en hel del mere end det dårlige. 

Hvis du f.eks. tænker, at det du oplever med ham nu måske bare er en svær periode i jeres forhold, så kan du prøve at finde ud af, hvad det helt præcis er du har af behov i jeres forhold, som ikke bliver opfyldt. Og så snakke med ham om disse behov og om alt det, du går og tænker og føler, og se om I kan finde ud af tingene i fællesskab. 

Hvis du derimod ikke tænker, at det er en midlertidig ting for dig, så kan du måske prøve at minde dig selv om, at selvom I slår op, så betyder det ikke, at du så ikke har noget andet tilbage. Når man er single har man netop god tid til at lære sig selv at kende, udforske nye interesser og hobbyer og knytte andre sociale bånd, eksempelvis ved at tage kontakt til gamle venner eller familiemedlemmer eller at deltage i nye ting, for derigennem at skabe nye bekendtskaber og, med tiden, venskaber. 

I sidste ende kan man nemlig godt finde mere lykke i at være single end at forblive ulykkelig i et forhold, som man ikke kan finde nogen måde at forbedre. 

Jeg håber, mit svar kan være til hjælp for dig, og at du altid husker, at du fortjener at være lykkelig i dit parforhold :) 

Med venlig hilsen,

Marissa

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5106 spørgsmål og givet 7578 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om kærester og forhold

Min kæreste skal skifte skole

Hej brevkassen. Jeg er en 11 årig pige som har en kæreste der går på min skole men han skal skif...

Min kæreste syntes at jeg er for meget

Hej brevkassen, min kæreste M, har haft det svært med skole og andre mennesker og går derfor ikke...

forvirret

hej.jeg skriver fordi der er den her pige at jeg har haft noget med i et stykke tid. jeg kendte hend...

Kontrol og magt

Jeg er en 20-årig kvinde og har været sammen med min partner i tre år. Vi har en datter på seks ...

Opførsel

hej brevkassejeg har fået en kæreste.vi er hemmelige kærester i starten, men jeg har et problem f...