Kære brevkasse!
Jeg går rundt og føler mig så utrolig forvirret over en masse og har i lang tid prøvet selv at klare mig ud af denne stressede situation! Men det vil bare ikke lykkes! Så jeg håber virkelig I kan hjælpe, da jeg nu ikke ser andre muligheder end at få noget hjælp fra en anden synsvinkel! Selvom jeg har lagt mit spørgsmål under 'kærester og forhold' er det egentlig en god blanding af det hele...
Her efter sommerferien er jeg begyndt som udvekslingsstudent i England og havde glædet mig utrolig meget til et helt fantastisk år! Hvordan skulle det kunne gå galt?! Men desværre har det overhovedet ikke levet op til mine forventninger...:( Måske regnede jeg med at vennerne ville komme styrtende, det engelske sprog flydende efter en dag osv. og osv....men det gjorde det bare ikke! Selvfølgelig ikke! Jeg har lige været på ferie i Danmark her til jul og det var rigtig dejligt at se alle mine venner og min familie igen!:) Dér var jeg så også til en fest med min gamle skole. Og mødte en af mine gamle venner.. Vi har flirtet lidt frem og tilbage igennem det sidste års tid; Først lidt ham, så ikke, så mig, så lidt ham osv...men vi så bare ikke noget i hinanden på samme tid og fandt aldrig sammen. Men det var måske og bedst, på det tidspunkt. Jeg følte også at jeg var fuldstændig afklaret omkring ham og da jeg tog afsted til England var han bare en god ven:) Men til festen var det som om han lagde op til lidt mere... Jeg spurgte ham i min lidt berusede tilstand, om han havde nogle følelser for mig og kan ikke præcis huske hvad han svarede, men i hvert fald noget med ja, for jeg spurgte ham bagefter om det ikke var en ekstrem dårlig ide, når vi nu var så langt fra hinanden?! Men han svarede at han ikke kunne se problemet i det...
Er nu kommet tilbage til England og kan næsten ikke koncentrere mig fordi jeg føler ligesom der er noget vi vist ikke helt fik afsluttet..eller startet... Jeg kan ikke finde ud af om jeg er forelsket eller bare frustreret! Han har ikke skrevet til mig efter festen, men tror ikke det har noget at gøre med at han ikke kan lide mig, men mere fordi jeg før har været ret afvisende når han viste interesse og svarede aldrig rigtig på hans smsér osv.... Jeg tror jeg bliver nødt til at tage kontakt hvis det skal blive til noget, men er utrolig meget i tvivl, for er usikker på om det er nogen god ide at starte et langdistanceforhold op....?! Ved ikke om dette er et stort eller lille problem, men for mig fylder det en helt del i min hverdag, så håber virkelig i kan hjælpe! Derudover føler jeg ligesom lidt at jeg er kørt fast i dette udvekslingshejs og føler jeg får nederlag på nederlag hver eneste dag:( Men alligevel har jeg da fået lidt veninder herovre og måske er det bare mig der er ved at blive godt og grundigt pessimistisk! Hvordan kan jeg komme ud af min krise og få det bedste år i udlandet nogensinde?!
Vi har modtaget 5080 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år