Kære Brevkasse
Jeg er en pige på 15 år som både er så forvirret og bange. Jeg har haft angst gennem flere år. Min angst handler om at jeg er bange for at være til piger, måske lyder det fjollet, men det har været så slemt i perioder at jeg ikke laver andet end at græde. Selv nu er jeg bange for at komme for tæt på mine veninder og jeg er altid bange når jeg møder nye mennesker (og der er piger i blandt). Jeg går på efterskole nu og har gået til psykolog i omkring et år, det har hjulpet på meget, men min angst er der stadigvæk. I den senere tid er jeg begyndt når jeg bliver bange at trække vejeret dybt og sige at det er helt fint at være lesbisk, men jeg ender altid med at græde, især når jeg tænker på den dreng jeg egentlig er forelsket i. Det der gør mig allermest bange er det stik/dunkende fornemmelse der pludselig kan komme når jeg f.eks. ser en film og der er en pige med, hun behøver ikke engang være let påklædt og jeg får det også nogle gange når jeg sidder i min klasse eller alle mulige andre steder, jeg har førsøgt at finde svar på hvad det kan være på nettet, men det har ikke givet resultater. Hvis det er en form for "ophidselse" over en kvinde, så er der en forskel på den følelse og følelsen der kommer når jeg har fantasier om en mand (Da dette også sker). Jeg synes min angst bliver værre når jeg lige har været forelsket og har opgivet det, eller hvis jeg lige er blevet vild med en, fordi jeg på en eller anden måde er mere bange for at miste det så...
Jeg håber i vil svare på mit spørgsmål, men under alle omstændigheder er det skønt at få det ud et sted.
Mange hilsner fra den fortvivlede
Vi har modtaget 5080 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år