Hvordan finder man hinanden igen

 Hej hos UZ,

Her til sommer gik min eks og jeg fra hinanden. Vi var meget forskellige. Jeg er en relativ introvert person, men har en meget ekstrovært energi. Jeg kan god lide at være blandt mennesker, men får mest energi af, at lad op for mig selv.
Min Eks var stikmodsat.
Jeg fik konstateret ADD mens vi var sammen ( vi var sammen i 2,5 år). Jeg prøvede en masse forskellig medicin og udvikle desværre også noget angst. Alt dette samtidig med at jeg gik på en udfordrende uddannelse. Det plus at jeg også blev nød til at have studiejob ved siden af gjorde at mit overskud og min tilstedeværelse i parforholdet var meget ringe.

Jeg følte mig meget forkert og havde svært ved intimitet. Det sidste år av forholdet boede vi også sammen i hendes andelslejlighed og det gjorde ikke tingene nemmere, tværtimod, så blev mine muligheder for at trække mig og lade op forværret.

Det bliver desværre til en kamp om behov, hvor jeg føler mig ringegjordt af ikke at havde noget personligt space og føle en form for autonomitab pga. at vi både boede i hende lejlighed og hun havde det større økonomiske råderum, hvilket betød at de ting hun ønskede ikke kunne lade sig gøre ift. min økonomi.

Vi ender med at prøve noget parterapi i slutfasen, men på det tidspunkt er det allerede for sent. Skænderierne er for voldsomme og vi ender med at splitte op. Det var hendes beslutning min hun fik min konsensus.

Det er snart et halvt år siden og jeg er sidenhen flyttet og er stadig igang med studiet. Tingene har ændret sig en del for mit vedkommende, jeg er begyndt at have mere overskud og min medicin påvirker mig ikke længe i samme grad som da vi stadig boede sammen. Jeg har forresten besøg psykolog hele vejen igennem udredning og gør det stadig for at få står på det kaos der har forvirret mig de seneste to år.

Jeg går nu efterhånden dag ind og dag ud og tænker på hende og alt det gode vi også havde sammen, hvor meget jeg elskede/elsker hende og hvor gerne jeg vil hele alt det vi/jeg ødelagde. Jeg drømmer og at genfinde kærligheden og om at give os en chance mere. Jeg tror på at det kunne være den bedste beslutning. Jeg har prøvet at date lidt (hvilket i øvrigt har opdaget), men jeg syntes at falde tilbage i følelsen af at det er bare er hende jeg vil have.

Samtidig ved jeg også at hun er meget såret, frustreret og vred. Jeg ved at hun har en følelse af, at det kun var hende der invistererede i forhold, at det kun var hende der elskede og det kun var hende der invisterede. Hun føler sig svigtet og negligeret og ikke værdsat. Jeg har prøvet mit bedste for at forklare hende, hvor uendelig taknemmelig jeg er for alt hun gjorde for os og at jeg ved, at jeg kunne ha' gjordt mere eller jeg kunne ha' gjordt tingene anerledes.

Her for nydelig skrev hun tillykke til min fødseldag og vi snakkede sammen i to timer, hvor jeg tilstod alt og lagde mig fladt ned, men hun tror ikke på at vi kan hele det der er sket mellem os. Jeg er i vildrede om, hvordan jeg kn gøre noget som helst for at vi nærmer os hindanden igen, hvad kan jeg gøre?