Kære Brevkasse,
jeg er kommet i et dilemma der giver mig kramper i maven hver gang mine tanker strejfer emnet! Jeg har for noget tid siden mødt den sødeste fyr, som jeg har det virkeligt godt sammen med - alt passer bare sammen med os to og jeg er enormt glad for ham. Men inden jeg mødte ham lå alle mine tanker i udlandet, om at udforske verden hvilket førte til at jeg blev meldt ind i et Au Pair program, hvor jeg så skal afsted om lidt over et halvt år til USA i 12-13 måneder. Jeg har haft de tanker at jeg jo kunne tage afsted, og at mig og X kunne have det rigtigt godt sammen ind til da, og så gå fra hinanden når jeg skal afsted så han er fri til at møde andre herhjemme imens. Hvorefter vi så kunne se om den vidunderlige gnist stadig var der når jeg kom hjem igen, eller om jeg vender hjem til min fantastiske fyr der så måske har fundet en sød pige i mellemtiden, for jeg kan ikke forvente af ham at han sidder herhjemme og triller tommelfingre imens jeg er ude og opleve verden. jeg er også bange for at jeg måske ikke kan holde savnet ud når jeg er afsted - men det er jo en stor oplevelse jeg også gerne vil have med i livet! Jeg kunne også blive hjemme hos ham, men hvem ved hvad der sker? lige nu er alt perfekt i mellem os, men hvad så hvis der går et år og så går det i stykker, så sidder jeg herhjemme i Danmark uden muligheden for at rejse igen. Men det kunne jo også bare være at ham og jeg var ment-to-be, og det hele ville gå godt.
De fleste vil nok sige jeg bare skal tage afsted til USA.. men jeg er bare så bange for at miste ham, og jeg føler at jeg forlader ham ved at tage afsted - og så mister jeg jo ham lidt på den måde uanset hvad.
Er der nogle der har et godt råd til mig?
Vi har modtaget 5080 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år