Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Han presser mig.

Indsendt af "Anonym" på 16 år

Hej TheLove.

Jeg har den her søde kæreste, på 19 år. Mit problem er, at det gik alt for hurtigt - Vi havde sex sammen allerede samme dag som vi blev kærester. Og vi havde kun kendt hinanden i 6 dage før vi blev kærester. Jeg fortryder det, for nu er han 'trængende' hele tiden, og prøver ALTID at få noget sex fra mig, og vil ikke acceptere hvis jeg ikke vil. Han bliver derimod ved med at presse mig. Jeg har snakket med ham om det 2 gange nu, men det er lidt som om at det virker resten af den dag, men næste gang jeg ser ham igen begynder det forfra.

Mine veninder mener at jeg skal slå op med ham, hvis han bliver ved.. Men, hver gang jeg har snakket med ham om det, begynder han at græde og siger undskyld 1000 gange, men holder aldrig det han lover.

Udover det bliver han MEGA sur og skuffet, hvis jeg ikke kan være sammen alligevel, og prøver konstant på at give mig skyldfølelse over noget som egentlig ikke er min skyld. Og han husker det i lang tid efter og bliver konstant ved med at mene at jeg skylder ham sex for det.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for at han forstår at han er lidt for meget nogen gange.

- M

Besvarelser

Svar fra Pernille

Hej "M"

Det lyder godt nok ikke umiddelbart som om at behandler dig særlig fornuftigt, men selvfølgelig hvis du er forelsket i ham og er glad for ham skal du jo ikke bare droppe ham.

Men du bliver helt sikkert nødt til at tage en lang snak med ham om det (igen) og forklare ham at du altså ikke vil presses, og hvis han bliver ved kan det ødelægge jeres forhold. Det kan være smadder ubehageligt at blive presset når man ikke har lyst, og det kan i værste tilfælde helt ødelægge din sexlyst.

Og så fortæl ham oveni at det ikke nytter noget at give dig skyldfølelse hvis du bliver nødt til at aflyse en aftale, for det kan bare skrække dig væk fra ham, så han bliver nødt til at tage sig sammen.

Mvh. Pernille

Svar fra Martin

Hej M.

Først og fremmest vil jeg sige, at du på ingen måde skal acceptere at han tvinger dig til sex. Sex er en ting, som begge parter skal være enige om og ellers skal man bare ikke gøre det.

Som dine veninder siger, så bør du nok overveje om du skal droppe ham. Om ikke andet, så hold en pause fra ham og forklar ham evt., at du gerne vil være sammen med ham igen, den dag han tager sig sammen.

Hvis du ikke vil slå op med ham endnu, så vælg i stedet for at lade ham vente, indtil du gerne vil.

En idé er at du giver ham et ultimatum. Sig du ikke vil have sex med ham i en lang periode, på et par måneder eller hvad du føler er bedst. I den periode skal i ikke have sex og han må ikke engang spørge dig om det. Hvis han så virkelig elsker dig, så vil han holde det og hvis han ikke gør, så må du bare blive nød til at slå op med ham, for så er han kun ude efter sex.

Lige meget hvad du gør, så lad ham ikke tvinge eller overtale dig til at have sex, hvis du ikke selv er klar. Sex er fantastisk, men KUN når begge parter er enige om det og ikke føler sig presset!

Held og lykke,

_Martin
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5080 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om kærester og forhold

forvirret

hej.jeg skriver fordi der er den her pige at jeg har haft noget med i et stykke tid. jeg kendte hend...

Kontrol og magt

Jeg er en 20-årig kvinde og har været sammen med min partner i tre år. Vi har en datter på seks ...

Opførsel

hej brevkassejeg har fået en kæreste.vi er hemmelige kærester i starten, men jeg har et problem f...

ANONYME BESKEDER

Hej brevkasse.Jeg har næsten lige fået en kæreste, vi skriver meget sammen.vi sender billeder og ...

Leve min ungdom

HejJeg har fra jeg var 16-18 år været i næsten et 3 årigt langt forhold med en dreng. vi slog op...