Kære brevkasse.
Først vil jeg lige sige, at det kommer mig meget fjernt at skrive til folk og spørge til råds, da jeg har et par rigtig gode veninder og en dejlig familie. Men det her er et problem jeg er bange for kan gå hen og blive rigtig stort, så derfor sætter jeg min lid til jer...
Jeg kom ud af et langdistanceforhold for lidt over et år siden. Det sluttede fordi vi skændtes rigtig meget, men også fordi jeg følte han var for egoistisk. Efter vi havde været kærester i noget tid stolede vi fuldstændig hæmningsløst på hinanden (det havde selvfølgelig også sine fordele), men han fortalte at han havde nogle personlige problemer. Som barn havde han ikke særlig mange venner og derfor var der kun meget få mennesker han stolede på. Altså: Han viste sig at være en rigtig følsom fyr.
For godt et halvt år siden forelskede jeg mig i den dejligste dreng fra min klasse (ja, et stort spring fra en man ser en gang om måneden, til en man ser hver dag) - men det fungerer bare rigtig godt!
Han er en flot bredskuldret fyr med en masse maskuline træk, og hans humor er fantastisk. Ja, man skal jo prale lidt. :-) Han er hvertfald lige mig! Desværre har han ikke spurgt om vi skal være kærester endnu, hvad er det egentlig for noget med jer drenge?
Men som sagt har vi det fantastisk. Desværre begyndte han at ryge ret meget hash her i sommerferien og jeg har flere gange på ærlig vis sagt, at jeg er bekymret for ham og jeg synes han skal stoppe. Det har han ikke vist meget forståelse for indtil den dag jeg tog ham i at lyve om det.
Forleden var vi så sammen, hvor jeg spurgte ham hvorfor han egentlig havde et behov for at ryge og pludselig brød han sammen i mine arme. Jeg blev meget forvirret og også ked af det, men han fortalte så en lang historie om hvordan han ikke troede på sig selv og følte sig forkert på den uanset hvad han gjorde. Det var en af grundene til at han var begyndt at ryge.
Mit problem er så, at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre! Jeg er pisse bange for at miste følelserne for ham ligesom jeg gjorde med min eks fordi han spillede så meget på sine følelser som en undskyldning for hans handlinger og alt det maskuline forsvandt ligesom bare.. Udover at lytte vil jeg jo gøre alt for at han får noget selvtillid, men det tager jo lang tid, og hvad skal jeg gøre imens?
Mange håbefulde hilsner fra en frustreret og forelsket gymnasiepige...
Vi har modtaget 5080 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år