Bedste venner med bedste venindens kæreste

Hej Brevkasse

Jeg har et lille problem som jeg går og tumler med fortiden, eller det er ikke helt mig der har problemet. Det er mere mig der er problemet.

Min bedste veninde og jeg at været igennem tykt og tyndt og jeg elsker den pige overalt på jorden! Jeg føler virkelig jeg kan sige alt til hende og omvendt.

For snart et halvt år siden fandt hun sammen med en fra vores klasse i folkeskolen, hvilket var super sødt! De hyggede sig og vi syntes alle de var de sødeste. Da jeg også gik i klasse med ham, så kunne jeg selvfølgelig også godt lide ham, men snakkede ikke sådan voldsomt meget med ham.

Til en fest 2 måneder efter de kom sammen, begyndte mig og hendes kæreste så at snakke, fuldstændig venskabeligt! Det meste af tiden snakkede vi faktisk om hvor dejlig han kæreste, og min veninde er. Til festen sker der så noget ret traumatisk, som selvfølgelig bragte og tæt sammen som venner, da vi var de eneste der så det ske. Følgende tid efter skriver vi så sammen, om som tiden gik fandt vi ud af vi har sygt meget til fælles. Vi begyndte så at hænge ud sammen efter skole, som venner. Det var her problemerne begyndte. Min veninde begyndte at tage afstand til mig og jeg kunne ikke forstå hvorfor. Da jeg så spørger hende fortæller hun at hun ikke er så vild med at jeg er gode venner med hendes kæreste, og at vi er så gode venner som vi er, og at vi hænger ud i fritiden. Det skal siges de ting vi laver når vi er sammen er at træne, se film og snakke om hvordan han vil sætte mig op med en af hans venner jeg synes om.

Jeg prøver så at forklare hende at det er jeg da ked af hun synes, og hun skal vide at der intet er i det, og hun er mere end velkommen til at hænge ud sammen med os. Det er igen siges at det er sjældent jeg er sammen med ham. maks 1 gang om måneden nok. Efter vi fik snakket om det, var det somom at problemet forsvandt lidt.

Der gik så en måned og nu er vi her. Min allerbedste veninde vil ikke rigtig at snakke med mig, og når hun gør er det ret koldt, hun har sagt til sin kæreste at hun ikke vil have at kæresten og jeg skriver så meget sammen. Jeg kan godt mærke på hende at hun er vildt ked af det, og det plager mig at hun ikke vil sige noget til mig. For igen, jeg føler lidt at det er hende der har et problem med jalousi. Så vil derfor ikke selv tage den op med hende, for så vil det virke som om der er noget, som hun kan være sur over, hvilket der ikke er. Hvad skal jeg gøre? Jeg vil ikke miste min bedste veninde, men jeg vil heller ikke skære min bedste ven ud af mit liv.