Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Skrev med min veninde.

Indsendt af "Anonym" på 25 år

Jeg har en dejlig kæreste, vi har været sammen i snart 3 år og for knap et år sidden fik vi den skønneste datter.

Igår talte jeg i tlf. Med en fælles ven. Havde tilfældigt set på facebook at hans datter havde haft fødselsdag, og ville ringe og sige tillykke. Han var fuld og talte en hel del om hvor længe vi har kendt hinanden og at han aldrig glemmer den gang jeg afslørede hans x kærestes utroskab over for ham, osv. Og så nævnte han så at han jo også havde haft lidt jalousi over for min kæreste og hende. Jeg spurgte indtil hvorfor, og fik en noget sløret forklaring om at de havde skrevet sammen. Jeg lagde røret på, men spurgte så ind til det over sms, og fik af vide at de havde skrevet sammen. Da hun blev single og mens jeg stadig var gravid, havde hun skrevet og spurgt om han ville med i byen, og hygge sammen med hende. Ved han også har svaret og at de havde aftalt at ingen skulle have det afvide.

Nu står jeg tilbage med en information jeg IKKE havde bedt om. En information som jeg kun fik da min fulde ven talte over sig. Måske er det ganske uskyldigt at han ville i byen med hende, eller måske havde de helt andre planer. Ved heller ikke om de har været sammen eller om det blev ved fantasien.

Føler mig lidt snydt og naiv, men samtidigt er det så lang tid sidden at det i teorien kan være ligemeget.
Det er mere den følelse af bedrag, og især fordi jeg på daværende tidspunkt bar hans barn i maven.
Tænk at en anden persons brandert kan ødelægge så meget.

Er på en måde glad for at få det afvide, og på den anden side er jeg rædselslagen, for tænk hvis han virkelig kunne finde på at være sammen med en anden. Er tom inden i, græder ikke og
siger ikke noget, men tænker en hel del. Hvis jeg bare havde været en bedre kæreste så var det ikke sket. Vi var så lykkelige og så klar på vores liv sammen, og det hele gik galt. Vi kæmpede for overlevelse og var ved at give op mange gange. Men vi holdt sammen. Er det mon det hele værd?

Og den her veninde som utallige gange har (undskyld sproget), pisset mig op og ned af ryggen. Af alle han kunne overveje at være mig utro med, da er hun da en af de værste.. Skal lige siges at jeg OVERHOVEDET ikke bifalder utroskab under nogen omstændigheder.. Men lige hende!

Havde brug for at få det ud på en eller anden måde, for kan ikke tale med nogen om det. Vil ikke hænge ham ud, og slet ikke for noget som måske kun er delvist sandt..

Besvarelser

Svar fra Teddy

Hej Den fortvivlede

Øv øv!

-Jeg ved ikke, du kan jo vælge at konfrontere ham, men så ryger chancerne for forholdet i fremtiden måske.
-Du kan jo vurdere på ham, og du burde gøre noget? Virker han som en der er utro ofte? Kunne han finde på det overfor dig? osv.
Hvis han er god nok, så er der jo aldrig sket noget.

Og du siger selv at det er lang tid siden? Så det er nok forsent at gøre noget.


-Jeg havde selv en kæreste der var mig utro engang, jeg fandt ud af det på vores 6 måneders dag, og det var sket 2 uger før. En skrækkelig følelse, og jeg havde længe haft på sinde, at ham hun havde været sammen med, kunne lokke hende i den form for fordærv.
-Og han havde forsikret mig at der ikke ville ske noget, at det ikke kunne falde ham ind, og det lovede han mig på dagen jeg fandt ud af det.

Jeg havde lyst til at tæve ham, men jeg valgte at være overmennesket. Og lade ham være, og lade det hele gå. Og bare ende forholdet. Hun var en elendig kæreste, og han var en idiot. Og mere blev det så ikke til.

-Hvis du og din kæreste har det godt, og det går godt med barnet og hverdagen er skøn, så stil dig selv i det bedste sted muligt, og vær skøn og dejlig. Så kan han ikke undgå at holde om dig og aldrig slippe igen :)
Man kan selvfølgelig aldrig stole på mennesker, mennesker er altid utilregnelige, ligemeget hvor meget man elsker hinanden og lover alt. Det er bare at satse på at der kun er det kærlighed i har, i hans liv. Meget mere kan man ikke gøre.


-Jeg håber det hele går!

Teddy Petz

Svar fra Nick

Goddag Den Fortvivlede..

Du siger du tænker rigtigt meget over det, og at det har givet dig en tomhed indeni..

Det bedste du kan gøre, er at tage en snak med ham om det..

Pas på det ikke bliver en anklage, og sørg for at det forbliver en nysgerrighed.. Forklar ham hvad der er sket, forklar ham omstændighederne, forklar ham hvordan du tænker og føler.. Gør det til en samtale, ikke en konfrontation..

Forklar ham hvordan du føler omkring jeres forhold, og få snakket ud om det.. Hvis du ikke vil undvære ham, så fortæl ham at det ikke drejer sig om at du er ved at gå fra ham, men at du bare gerne vil have sandheden, og vide hvad der sker..

Jeg håber dette har hjulpet, ellers skal du være velkommen til at skrive igen eller fange os på chatrådgivningen :-)

// Staberlicious
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5080 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om kærester og forhold

forvirret

hej.jeg skriver fordi der er den her pige at jeg har haft noget med i et stykke tid. jeg kendte hend...

Kontrol og magt

Jeg er en 20-årig kvinde og har været sammen med min partner i tre år. Vi har en datter på seks ...

Opførsel

hej brevkassejeg har fået en kæreste.vi er hemmelige kærester i starten, men jeg har et problem f...

ANONYME BESKEDER

Hej brevkasse.Jeg har næsten lige fået en kæreste, vi skriver meget sammen.vi sender billeder og ...

Leve min ungdom

HejJeg har fra jeg var 16-18 år været i næsten et 3 årigt langt forhold med en dreng. vi slog op...