Hej TheLoooove.
Jeg skriver til jer, fordi jeg simpelthen er sindssyg forvirret over mig selv, mine handlinger samt min omverden. For et par år tilbage havde jeg en kæreste i en kortere periode på 3-4 måneder. Jeg var virkelig forelsket, og vores forhold endte på en rigtig dum måde. Der kom flere personer ind over, han opførte sig helt dumt, vi fik aldrig talt ud. Derefter snakkede ikke med ham i et år. Jeg var nervøs for at støde på ham. 1-2 måneder efter fik han en ny kæreste, hvilket også ramte mig hårdt. Jeg havde slet ikke kontakt med ham på nogen måde, facebook var både slettet og blokeret.
Lidt over et år efter modtager jeg en meget undskyldende besked. Vi mødes et par måneder senere, bare for at catche up. Her var han blevet uden kæreste. Derefter skriver vi sammen indimellem. For ca. 3 måneder siden vælger vi at mødes igen, og her går det skævt. Vi ender med at sove sammen, hvilket sådan set går imod alt hvad jeg har lovet mig selv (og mine veninder, for den sags skyld). Det fik for det første mig til at følge nogle af de gamle følelser, jeg havde begravet, men fik mig også til at stå med følelsen "hvad så nu?". Siden da så vi hinanden ret mange gange, på det venskabelige plan. Der var kontakt tit. I starten mødtes vi for at snakke lidt om, hvad der lige var sket, men vi kunne aldrig rigtig tage hul på samtalen, så vi sås bare mere eller mindre som venner. Vi sov sammen igen her for to uger siden, og her virkede det mere som et booty call fra hans side af. Det gør mig meget forvirret, for jeg ved ikke hvad han vil og hvad han lægger i det. Vi har jo talt rigtig meget sammen, og han har også sagt, at han savner mig. Alligevel føler jeg mig som en person, han vil se alt efter hvilket humør han er i, og hvad han lige føler for.
Jeg ved sådan set heller ikke hvordan jeg egentlig har med det. På den ene side savner jeg den tid, hvor vi var sammen, men igen; det er så lang tid siden, at det nok ikke kan sammenlignes med hvor vi er nu. Mine veninder er konstant ved at flå hovedet af mig, for de mener ikke, jeg burde ses med ham på den her måde. Det er så usikkert, også på grund af historien der ligger bag. Nu har jeg givet det 3,5 måned for at få tiden til at vise, hvad det betyder, og jeg er stadig ligeså blank. Jeg ved ikke hvad jeg skulle sige, hvis jeg skulle snakke med ham om lige det, og tror også han vil have det på samme måde.
Jeg håber I udefra kan se, noget af det der foregår, for jeg har stirret mig blindt på det.
Mange, mange hilsner fra Camille
Hej Camille :)
Jeg kan godt forstå du er forviret for hold da op en omgang ! :)
Men altså hvis du har følelser for ham og du føler dig usikker på hvad han vil/som du siger hvad han ligger i det, så må du tage en snak med ham omkring det så du ved 100% hvad han ligger i det og hvad mener omkring alt dette For så ved du det 100% og kan derefter tage de beslutninger du vil tage omkring jer.
Til det med dine veninder vil jeg sige at det er 200% dit helt eget valg, og det må du jo sige til dem og så må de stytte dig i dit valg, hvis det skulle ske i fandt sammen igen ! Du skal ihvertfald ikke lade dig skræmme af det de siger for selvfølgelig har de deres egen mening omkring det men hvis du føler det rigtige for dig vil være og finde sammen med ham igen ( hvis det skulle komme til det ) så er det jo helt sikkert det du skal og så vil de os være der for dig ;)
Men nok om alt det !
Syntes bestemt du skal sætte dig ned og snakke igennem med ham omkring hvad han ligger i alt det og så skal du lytte til dig selv og finde ud af hvad du mener er det helt rigtige for dig, for det er kun dig selv der ved det ! :)
Jeg håber virkelig du finder ud af det og kan bruge mit svar til et eller andet, og til sidst held og lykke med det Camille !! :)
Jesper holmegaard
Vi har modtaget 5080 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år