Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Højde

Indsendt af "" på 12 år

Kære ung zone jeg er en pige på 12 år og jeg er lidt højre end dem på min aldre er og mange af drengene fra min klasse mobber mig med min højde jeg bliver fx. Kaldt giraf og Eiffeltårn jeg er ikke en person som viser mine følelser men på et tidspunkt fik jeg nok og begynde og græde og så begynde drengene og mobbe mig med det så nu bliver jeg både kaldt giraf, Eiffeltårn og tudeprinsessen og jeg bliver virkelig ked af det når de siger det og jeg har snakket med mine lære om det og de har også snakket med dem der gør det men de bliver ved jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre

Besvarelser

Svar fra Mathilde

Hej!

Jeg kan godt forstå at deres kommentarer gør dig ked af det. Det er ikke rart at de laver sjov med det, især fordi du jo ikke kan gøre for at du er høj.

Jeg kan relatere til dit problem fordi jeg også altid har været en af de høje piger. Det kan være svært at skille sig ud, uanset på hvilken måde. Samtidig vil man ofte gerne have dét, som man ikke har: høje vil være lavere, lave vil være højere osv. Men det er jo i sidste ende ikke en ting man kan gøre noget ved - det er et vilkår, som man skal lære at leve med og elske :)

Jeg tror altid nogle unge mennesker vil gå efter dem der skiller sig ud, og det kan der være mange grunde til: de er måske misundelige, eller bange for selv at blive drillet med ikke at være så høje? Det er tit sådan nogle ting der kan ligge bag mobning.
Jeg synes det var det helt rigtige du gjorde, da du gik til dine lærere og fortalte dem det. Det er ærgerligt at det ikke har hjulpet.

Derfor synes jeg at det bedste du nu kan gøre, er at ignorere dem. Lad være med at spilde din tid på at kæmpe imod, fordi det jo tydeligvis får dem til at drille mere. Jeg kan godt forstå det er svært at ignorere det, men jeg tror det er det bedste for dig. De søger at få en reaktion ud af dig, og hvis du ikke giver dem det, kan det være de bliver trætte af at prøve.

Til sidst vil jeg lige sige, at de drenge skal sgu ikke bestemme at det at være høj er en dårlig ting. Det er sådan du er, og det er der intet galt med. Nogle er høje, nogle er lave, nogle er midt i mellem - og sådan er det bare :) Mange misunder sikkert også din højde - så prøv at lære at elske den, eller om ikke andet så i hvert fald acceptere den!

Jeg håber du kunne bruge mine tanker og råd! Hvis ikke, må du endelig skrive herind igen.

Smil fra Mathilde

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om mobning

Kaniner

Hej Jeg bliver tit drillet af nogle fra min klasse begrund af at jeg er skiløjet og har meget ...

Venner bliver mobbet

HejMin bedste veninde og nogle andre bliver mobbet fx min veninde bliver mobbet pga hendes stemme er...

Lille pik

Jeg har altid blevet mobbet med at have en lille pik. Drenge i min klasse siger at 17 cm er lille...

Lad mig skifte skole!

Hejsa, Jeg er en pige på 12, som bliver kommenteret på i skole. Det handler både om piger og...

Bliver mobbet pga. anime

Kære UngZoneJeg skriver til jer for at dele en udfordring, jeg har stået overfor i skolen. Som 15-...