Brevkassespørgsmål
Kan jeg være gravid?
Indsendt af "Anonym" på 14 år
Hej!
Jeg er en pige på 14 år, som lige har haft sex med min kæreste, også på 14 år. Vi brugte kondom, og det var ikke så lang tid, og det var vores begge første gang. Men kan jeg alligevel være gravid? jeg ved ikke om kondomet sprang, men han kom oppe i mig.
Jeg ved godt der er lille chance, men jeg ville høre jeres mening om hvor stor chance der er. Skal jeg (bare for en sikkerhedsskyld) tage en graviditets test, eller kan jeg ikke være gravid?
Svar fra Majbrit
Hej.
Tjekkede i ikke bagefter om kondomet var sprunget?
Jeg synes du skal vente og se om din menstruation kommer som den plejer. Hvis ikke så synes jeg du skal prøve at tage en test. Et kondom er ret sikkert, men det kan selvfølgelig godt gå galt. Du kan købe en test, men du kan også gå til lægen og få en. Husk at din læge har tavshedspligt.
Jeg håber ikke du er blevet gravid.
Kram Majbrit Gensch
Svar fra Charlotte
Hej "love"
Hvis i har brugt kondom, så er chancen meget lille. Derudover skal du også have haft din menstruation for at kunne blive gravid. Hvis kondomet er sprunget er der en større chance for at du kan være gravid, men hvis det virkelig er sprunget så tror jeg du ville kunne se det, og så ville du også kunne mærke at han havde fået udløsning inde i dig.
Hvis du har fået din menstruation, kan det jo hjælpe dig lidt. Hvis du er gravid vil den jo som regel udeblive. Her skal det lige siges at hvis du ikke har haft din menstruation i lang tid kan den stadig være uregelmæssig.
Hvis du stadig er meget i tvivl synes jeg du skal gå til din læge. Han/hun kan med sikkerhed hjælpe dig lidt bedre på det punkt :)
Held og lykke
-Charlotte
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5086 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år