Brevkassespørgsmål
Vi kan ikke få den op
Indsendt af "Anonym" på 16 år
Jeg har for et stykke tid siden forsøgt at have sex med en dreng, som jeg er meget glad for.
Vi var til en fest og drak os lidt fulde. Vi flirtede hele aftenen, og til sidst begyndte vi at kysse og tage tøjet af hinanden. Det gik rigtig godt og vi kælede lidt med hinanden. Men da vi skulle prøve at føre hans pik op i mig, kunne det ikke lade sig gøre. Jeg vidste selvfølgelig godt hvor den skulle hen, men jeg kunne ikke få hans pik op i mig. Er det fordi jeg er for stram? Jeg er stadig jomfru, kan det være derfor?
Mange tak
Svar fra Charlotte
Kære "Anna",
Nu siger du ikke noget omkring hvad der skete, da i forsøgte at få den op. For at den overhovedet kan komme op, skal den være stiv og hvis hans penis ikke var helt stiv, kan det sagtens være derfor at den ikke kunne komme op. Og årsagen til dette, kan sagtens være fordi han måske havde drukket lidt for meget, hvilket så sker for mange drenge, at de ikke kan få den helt stiv:)
Hvis det derimod var fordi det føles som om at den ikke kunne 'komme op' i dig, kan det godt være fordi du ikke var helt 'våd' nok og når du også er jomfru og dermed sandsynligvis stadig har din mødom intakt, kan dette sagtens være årsagen. Dette er dog helt naturligt og det betyder ikke at du er for stram eller at det ikke kan lade sig gøre. Dette betyder blot at næste gang du forsøger at have sex, skal både fyren og dig sørge for at begge to at være afslappet og han skal sørge for at du bliver 'tændt' nok inden, da det dermed gør det nemmere for ham at trænge ind. Han kan for eksempel forsøge at give dig finger og føre en eller to fingre op i din skede og på den måde kan du se hvordan det føles og i kan derefter prøve at han trænger op i dig med hans penis. Men når man er jomfru, synes jeg det er vigtigt at du fortæller din partner dette, så i kan tage det stille og roligt og eksperimentere og tage et skridt af gangen, så du kan vænne dig til følelsen og du altid kan stoppe, hvis du synes det er ubehageligt. Så mit bedste råd, er at hvis dig og denne fyr stadig er glade for hinanden, kan i jo prøve igen og så tage det stille og roligt og forsøge nogle af de skridt jeg har beskrevet. Ellers bare tag det stille og roligt og ikke gå i panik hvis det ikke lykkes første gang, det skal nok komme, det er helt naturligt. Held og lykke med det :)
Hilsen
Charlotte Amalie
Svar fra Rikke
Kære Anna
Det lyder
som om hans pik, ikke har været stiv nok. Hvis ikke hans pik er stiv, kan den
ikke komme op i dig. Dette kan skyldes alkoholen og måske at han har været
nervøs.
Jeg syntes
du burde tænke over, hvordan din første gang skal være. Ikke at jeg skal belære
dig på nogen måder, men jeg syntes det er vigtigt at din første gang bliver
uden alkohol. Hvis du er fuld, kan du let komme til at sige ja til noget, du
ikke ville have gjort, hvis du ikke var fuld. Derfor syntes jeg ikke du skal
blande din første gang og alkohol sammen.
Så kære
Anna, det var alkoholens skyld. Hold dig fra den når du skal have sex med en
fyr og fortsat held og lykke med ham.
Kærlig
Hilsen Rikke
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år