Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Skal jeg ende det med ham?

Indsendt af "Anonym" på 17 år

For omkring to ugers tid siden var jeg sammen med en dreng jeg havde skrevet med i et stykke tid. Samtalen havde hele tiden drejet sig om sex og været lidt fræk.. Og vi fandt så en dag at ses.
Da jeg kom hjem til ham havde vi sex, og det var også meget dejligt, men sad med følelsen efter, af at have givet for meget af mig selv.. Vi skrev så videre sammen dagene efter, og fandt også endnu en dag at være sammen, hvor vi også var "sammen".

Efter denne gang var det som om han ikke skrev ret meget til mig efter, og det mest var mig der skrev til ham.. Jeg skrev så til ham og spurgte ham hvordan han betegnede os, og det kunne han ikke rigtig svare på. Hans sidste kommentar var, at han godt ville prøve at vi kunne give det et forsøg og se om det kunne blive til noget mere, men han afsluttede sætningen med at spørge om jeg ikke var frisk på at være bollevenner. Når han siger dette, indikerer det så ikke at han ikke gider at binde sig, men kun er interesseret i sex? sådan forstår jeg det i hvert fald.
Jeg har ikke afsluttet det helt, men skrev at jeg ikke ville være nogens bolleven, og at jeg ikke gad at hænge i og vente på at han skulle få følelser for mig.

Problemet er bare at jeg var begyndt at synes om ham og nu sidder med følelsen af, at have givet for meget af mig selv, - især fordi vi havde sex første gang vi sås.
- vil bare heller ikke ødelægge noget som måske kan blive til et forhold...

håber i kan hjælpe.

hilsen den fortvivlede pige.

Besvarelser

Svar fra Josefine

Hej du :-)

Det lyder som om han søger et venskab med fordele, for det er jo det han udtrykker rimelig tydeligt - og hvis du allerede fra start har haft en fornemmelse af at det var det, det gik ud pÃ¥, sÃ¥ har din fornemmelse nok været rigtig. Det virker som om I er to forskellige steder - du vil et forhold og han vil lidt sjov. 

Jeg kan ikke fortælle dig hvad du skal gøre, men det virker ikke som om han er klar til et forhold, og slet ikke at du er interesseret i at være venner med fordele. 

Knus, Josefine

Svar fra Lotte

Hej Anonym,

Som du lidt selv er inde på betyder betegnelsen bollevenner ofte, at der ikke ligger mere seriøse følelser bag. På nuværende tidspunkt er han nok kun interesseret i sex og har tilsyneladende ikke de samme følelser som dig. Ofte når man har sex med en, så blotter man sig på en anden måde og man bliver på samme tid mere sårbar. Så det er meget normalt at føle som du gør, og man kan godt blive lidt irriteret over, at man måske har åbnet sig for meget eller føle sig lidt til grin. Dog synes jeg, at det er fedt, at du stopper op og tænker på, hvad du egentlig vil med alt det her.

At han kun vil være bollevenner på nuværende tidspunkt betyder ikke nødvendigvis, at han ikke vil få følelser med tiden, det kan ingen vide. Dog er det en rimelig klar udmelding om, at han ikke ønsker et forhold her og nu. Det kan dog også være, at han allerede nu ved, at han måske egentlig ikke vil mere end det, men blot bruger det som en undskyldning, så længe, at du gider at finde dig i det. Du bliver i hvert fald nødt til at gøre op med dig selv om du vil tage chancen, selvom du egentlig har meldt ud, at du ikke vil være bollevenner. Der vil være en chance for, at han får følelser for dig, men der vil måske være endnu større chance for at han ender med at såre dig rigtig meget og nok også mere end du er nu.

Så hvis du er usikker og han ikke har den store opbakning til dette forhold, så er det måske bedst at bryde det nu, inden du for alvor sårer dig selv. Du må have en fornemmelse inderst inde, der kan give dig et lille praj om hvilken retning du skal gå i. Dine følelser vil dog nok kun forstærkes i alt den tid du lader det stå på, så du bør overveje grundigt om det er det værd, hvis det ikke skulle blive, som du håber.

Jeg håber, at du finder ud af det :-)

Kærlige hilsner fra
Lotte
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om sex og samliv

Min venindes kæreste har bollet udenom

En af mine veninder har en kæreste. Jeg har sÃ¥ hørt fra min storebror at hendes kæreste havde vÃ...

Emne: Onani

Hej brevkasse jeg har i lang tid søgt og gjort alt muligt men aner seriøst ikke hvordan man onaner...

Er vi bollevenner eller kærester

jeg er en 13 årige pige fra Nordjylland og har en "kæreste" men vi er bare mere bollevenner end vi...

HÃ¥r

Er der normalt at fjerne sine hår dernede, hvis man skal have sex? Er der mange der gør det? Hvad ...

mine kærester er slået op, og tror det er på grund af jeg ik vil være sex

okay så min ex kæreste er lige slået op med mig, jeg er 13 og min ex er 13 men jeg er et halvt å...