Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Skal jeg have sex med ham?

Indsendt af "Anonym" på 15 år

Jeg har ligge mødt den her dreng til en fest. Vi bor 3 kvarter fra hinanden cirka. Vi er blevet enige om at vi begge vil have sex. Vi er begge jomfru. Men jeg er bange. For jeg har angst for at vise min krop, og har derfor tidligere afvist drenge. Desuden, er jeg bange for at det bliver akavet. At jeg gør noget forkert. Slutteligt er jeg bange for at mine forældre pludselig dumper ind i mit værelse. Det ville være ekstra akavet. 


Men jeg vil så gerne. Hvad gør jeg? Der er til jeres information 'no strings attached'. Altså vi gør det som venner. Så i behøver ikke komme med den der 'han udnytter dig for sex'. For vi udnytter hinanden jo.

Besvarelser

Svar fra Lotte

Hej Tori,

Det er vigtigt, at du føler dig godt tilpas med din krop. Det vil med stor sandsynlighed kun gøre tingene mere akavet, hvis du hele tiden frygter hvad han tænker om din krop. Han har set dig før til den fest, hvor i mødtes. Selvom dette var med tøj på, så har han stadig et nogenlunde billede af hvordan din krop er formet. Han er allerede klar over hvad han går ind til på den front, så det synes jeg slet ikke, at du skal frygte, selvom det kan være utrolig svært. Jo bedre tilpas du føler dig og jo mere lækker du selv synes du er, jo mere vil han også synes det. Det smitter af på ham at se, hvis du er stolt af din krop og den du er.

Den første gang er sjældent perfekt. Da det netop er jeres begges første gang, så kan det næsten ikke undgås, at det vil blive lidt akavet eller at der vil opstå nogle kiksere, men så trækker man lidt på smilebåndene, og finder ud af det alligevel. Du skal ikke forvente for meget af den første gang, da sex ofte er bedre, når man lærer hinandens og sine egne kroppe bedre at kende.

Det er dog vigtigt, at du er hundrede procent sikker på din beslutning om at have sex med ham og at du føler dig godt tilpas med aftalen. Ofte vil aftalt sex have lettere ved at blive akavet end sex, der opstår spontant. Uanset hvad så er det vigtigt, at du slapper af og lader dig rive lidt med under agten, så vil det uden tvivl være bedre for jer begge. Mange piger laver den fejl at tænke alt for meget over alting, når de har sex, hvilket gør, at de ikke nyder det særlig meget og dette vil også påvirke fyren.

Selvom han ikke udnytter dig og at i blot er venner, så oplever mange piger, at blive følelsesmæssigt påvirket efter man har haft sex med en fyr alligevel, også selvom man ikke ønsker det. Du viser ham en masse tillid ved at udstille dig helt nøgen overfor ham. Samtidig med at man kan føle sig mere sårbar, du blotter dig jo fuldstændig. Hvis i får en god oplevelse, så skal du bare lige have i baghovedet, at der godt kan opstå uønskede følelser bagefter. Dog kan det sagtens være, at du kan skelne det og at i vil forblive venner.

Angående dine forældre, så kan du måske få besøg af ham på et tidspunkt, hvor dine forældre ikke er hjemme? På denne måde er der i hvert fald ikke så stor risiko for at i bliver forstyrret. Ellers er der jo den mulighed, at du tager hjem til ham.

Jeg håber, at du finder ud af det :-)

Kærlige hilsner fra
Lotte     

Svar fra Josefine

Hej tori :-)

Der er ingen grund til at være bange for at vise din krop frem, for han vil jo have sex med dig af en grund! Og desuden så er fyre ret så ligeglade med hvordan ens krop ser ud når bare de får noget. Derudover så gør det altså ikke noget hvis det bliver akavet, for det er jeres første gang, så det er kun normalt. Mange siger at det er rigtig akavet første gang, men det behøver det faktisk slet ikke at være. Desuden kan man ikke gøre noget forkert, hyg jer med det og grin ad det hvis det bliver lidt pinligt, I er jo begge i samme båd (seng).

Kunne I aftale at gøre det en dag dine forældre ikke er hjemme? Eller evt. være hos ham når han er alene hjemme? Ellers så ved dine forældre vel godt de ikke skal komme rendende når du har lukket dør.

Josefine
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om sex og samliv

Min venindes kæreste har bollet udenom

En af mine veninder har en kæreste. Jeg har sÃ¥ hørt fra min storebror at hendes kæreste havde vÃ...

Emne: Onani

Hej brevkasse jeg har i lang tid søgt og gjort alt muligt men aner seriøst ikke hvordan man onaner...

Er vi bollevenner eller kærester

jeg er en 13 årige pige fra Nordjylland og har en "kæreste" men vi er bare mere bollevenner end vi...

HÃ¥r

Er der normalt at fjerne sine hår dernede, hvis man skal have sex? Er der mange der gør det? Hvad ...

mine kærester er slået op, og tror det er på grund af jeg ik vil være sex

okay så min ex kæreste er lige slået op med mig, jeg er 13 og min ex er 13 men jeg er et halvt å...