Brevkassespørgsmål
Av, den er for stor
Indsendt af "Anonym" på 16 år
Hej
Jeg er en pige på 16 år, som omsider har fundet den perfekte fyr, som jeg føler mig rigtig tryg ved. Vi prøvede for et par uger siden, at dyrke sex sammen for første gang (det skal lige siges at jeg var jomfru) men lige meget hvor mange gange vi prøvede og hvor meget han gav mig finger, så kunne den stadigvæk ikke komme helt op. Den kom måske 40 % op, men ikke mere, for så gjorde det simpelthen for ondt på mig.. uanset hvor meget jeg bed smerten i mig, så kunne det altså ikke lade sig gøre.
Vi prøvede så igen for nogle dage siden og samme problem opstod igen.
Hvad skal jeg gøre? - hjælp!
Svar fra Josefine
Hej Ano :-)
Jeg bliver lidt i tvivl om hvorvidt det er fordi hans penis er for stor eller fordi du er jomfru, at det er svært for ham at trænge ind. Kvindens underliv er så vidt jeg kan læse mig frem til, ca. 10 cm lang i ophidset tilstand og du skal derfor kunne tage 10 cm penis ind - hvis hans penis er for stor/lang kan det gøre ondt fordi han rammer for langt inde, og så er det bare om at sige han ikke skal støde længere ind.
Hvis hans penis er helt almindelig i størrelsen, men den bare ikke vil trænge ind uanset hvad I prøver, så er det højst sandsynligt pga. din jomfruhinde - så vil mit råd være at arbejde rigtig langsomt og længe for at varme ordentligt op og gå forsigtigt til den - over et par gange. På et tidspunkt skal det nok lykkes.
Hvis den er helt gal så gå til en gynækologisk undersøgelse for at finde ud af om der ligger en anden årsag bag - f.eks. at du helt ubevidst spænder i underlivet el. lign.
Held og lykke¨
Josefine
Svar fra Lotte
Hej Ano,
Det er dejligt at høre, at du har fundet dig en skøn fyr og det betyder især meget, at du føler dig tryg.
Det er helt normalt det i har oplevet her. Mange piger oplever det samme, når de skal have sex første gang. Det er ikke sikkert, at din jomfruhinde er sprunget helt endnu og det kan derfor være med til at det gør ondt (hvis den er sprunget, er det stadig normalt, at det kan gøre ondt). Det kan være rigtig smertefuldt og det kan sagtens være, at i skal forsøge mange gange før det kan lykkes jer hundrede procent. Selvom det kan føles lidt som et nederlag og at det virkelig kan være frustrerende, så må i forsøge jer stille og roligt frem i et tempo, som du kan holde ud. Hvis hans penis samtidig er stor, så vil det kun gøre mere ondt, desværre. Derudover handler det også om at forsøge at slappe af, og det er helt sikkert lettere sagt end gjort, når det gør så ondt, men det vil give ham mere plads til at trænge ind i dig. I kan også overveje stillingen, for nogle vil det fx gøre mindre ondt, hvis pigen sidder øverst og på denne måde kan du også selv styre, hvornår det gør for ondt. I stedet for at fyren bare presser alt hvad han kan.
Nu ved jeg ikke om, det også gør ondt at få finger? Men hvis det gør, så kan det også være, at du er meget snæver forneden, hvilket flere piger også oplever. Dette kan være en grund til at søge råd hos lægen, der tit vil opleve dette som et problem. Her kan man få nogle råd og redskaber til hvad man kan gøre ved det. Gør det derimod ikke ondt med finger, så er jeg sikker på, at det nok skal komme med tiden, men det kan kræve en del tålmodighed, hvilket jeg håber, at din fyr også vil være forstående overfor.
Jeg håber, at det snart vil lykkes for jer :-)
Kærlige hilsner fra
Lotte
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år