Brevkassespørgsmål
Kan ikke føle noget dernede
Indsendt af "Anonym" på 18 år
Hej!
Jeg har altid følt mig ret 'unormal' dernede. Det er ikke noget som før har gået mig på, andet end at jeg ikke har kunne give mig selv en orgasme med fingrene eller "berøring" dernede, men nu hvor jeg har fået min første kæreste og er seksuel aktiv, er det noget, som jeg tænker meget på.
Jeg har ingen følelse i min klitoris. Jeg har prøvet alt - men det føles som om, at jeg ligeså godt kunne røre et helt andet sted på kroppen. Det føles selvfølgelig lidt mere sensitivt, men ikke særlig meget. Jeg har lagt mærke til, at jeg ikke har klitorisforhud, som andre har. Jeg har bare en lille 'knop' - MEN det ligner jeg har en åbning på knoppen. Altså, som om der er et lille bitte hul i min klitoris. Det er på ingen måde stort nok til, at der ville 'kunne komme noget ud' hvis jeg bliver tændt eller lignende. Er det her normalt? Hvad skal jeg gøre?
ps. jeg er heller ikke i stand til at føle mit g-punkt, så det gør tingene endda lidt mere ærgelige.
Svar fra Vinni
Hej Josefine,
Jeg er ikke ekspert i "kvinderoppen", men når det handler om orgasme til kvinder, osv. er det noget, der er rigtig svært at lære, fordi kvindekroppen kan være lidt kompliceret. Nogle får aldrig g-punktsorgasme, men jeg tror de fleste vil kunne via klitoris. Du skriver, at du ikke kan mærke noget, når du selv rører. Men du må finde ud af, om du synes det er dejligt, når fx din kæreste rører - ikke om du føler, du kan få orgasme, blot om det er dejligt og du føler det tænder dig, når han rører dig. Hvis du overhovedet ikke synes det er dejligt, så synes jeg du skal gå til din læge og snakke med din læge om det, da der sikkert kan være flere ting i vejen.
Jeg forstår godt det påvirker dig, og det er derfor også vigtigt du får snakket med nogle om det, der måske kan gøre noget, eller sætte dig ind i, hvilke alternativer der så er. Du skal ikke skamme dig over det, eller synes det er pinligt, for det er det ikke og det er en normal ting at blive frustreret over.
Jeg ville gerne kunne hjælpe dig yderligere, men som sagt er jeg ikke ekspert og jeg kan ikke mærke, hvad du føler, men det kan du heldigvis selv, så jeg håber at mit svar alligevel kan hjælpe dig lidt :-)
Mange knus
Vinni
Svar fra Josefine
Hej Josefine :-)
Jeg kan ikke sige særlig meget om din fysiske tilstand, fordi jeg ikke er læge og fordi jeg ikke har set dig, så når du er i tvivl om den del, så synes jeg du skulle tage til lægen for at undersøge om alt er som det skal være. Der skal ikke kunne komme noget ud af klitoris, så det skal du ikke bekymre dig om.
Desuden kan lægen fortælle dig om din fysik har noget at gøre med at du har svært ved at få orgasme - ellers kan han eller hun henvise dig til nogle, der er specialister på det område, som kan give dig tips og gode råd.
Jeg tror ikke du skal bekymre dig, for der er nok en løsning, men det er hverken noget jeg eller google kan hjælpe dig med, for man skal kunne se dig og tale med dig.
Held og lykke!
Josefine
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år