Brevkassespørgsmål
21 år og ingen sexlyst
Indsendt af "Anonym" på 21 år
Jeg er en pige på 21 år, som har en kæreste på samme alder, vi har snart været sammen i 2 år og vi elsker hinanden utrolig højt. Men jeg har et kæmpe problem, som jeg kunne græde over hver dag: jeg har ingen sexlyst, kan ikke længere blive liderlig/tændt, nogle gange væmmes jeg bare ved at min kæreste rør ved mig. Og det har ikke bare stået på i periode... i halvandet år har jeg ikke haft lyst til sex (har dog haft sex alligevel, men tror ikke engang jeg kan sige at det har været en gang om måneden), det påvirker selvfølgelig vores forhold, men vi elsker dog hinanden for højt til at kunne gå fra hinanden.
Er der nogen der har det lige som mig? Eller er der måske nogle der har haft det lige som mig, men har fået sexlysten tilbage?
I starten af vores fohold var jeg helt vild med sex og vi havde sex hver dag, derfor er jeg så frustreret og ked af det over ikke at have den mindste lyst mere. Bare tanken om sex kan få mig til at føle ubehag.
Hvad gør jeg? Jeg er 21 år og burde have det vilde sexliv... HJÆLP
Svar fra Josefine
Hej M :-)
Jeg har en veninde, der har det præcis ligesom du, og hun er ligeså frustreret over det. Så, ja der er nogle der har det ligesom dig. Hvorfor du og hende har det problem ved jeg desværre ikke.
Du kan få tjekket hos lægen om det har noget med dine hormoner el. andet at gøre og hvis ikke det viser noget, så kan du overveje om der er noget der tærer på dig, og at du grundet tristhed har mistet lysten til sex. Hvis heller ikke det er tilfældet, så kan det være du er i en periode, hvor du bare har mindre lyst og det tror jeg er meget normalt, selvfølgelig er 1½ år meget, men jeg tror at hvis du har haft lyst før så skal den nok komme igen.
Mit råd er at prøve at lade være med at stresse for meget over det, selvom det er super svært. Og så lad være med at dyrke sex, hvis du virkelig ikke har lyst - for din krop husker hvordan du har haft det de gange du har dyrket sex, og så vil den heller ikke have lyst til det i fremtiden. Sex skal nydes..
Er den helt gal, så kunne det være en sexolog/parterapeut var svaret?
Håber du får det løst!
Knus, Josefine
Svar fra Isabel
Hej
Det er svært at svare på, hvorfor du har det sådan. Selvom du siger, at jeres forhold er godt, kan det så ikke have noget med det at gøre? Føler du dig tryg i jeres forhold og stoler du på ham? Eller er det fordi, du ikke har det godt med din krop og derfor ikke vil "overgive" dig til en anden? Det kunne være en mulighed.
Jeg ved ikke, om du har snakket med din kæreste om det, men hvis du ikke har, synes jeg, at du skal gøre det. Måske kan I på den måde finde frem til hvad det er, der får dig til at føle ubehag.
Jeg kan desværre ikke svare noget konkret, men jeg synes, at du skal prøve at "se ind i dig selv" og finde ud af, hvad der er årsagen til dette - der må ligge noget dybere bag det.
- Isabel
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år