Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

jeg blev overfaldet af 2 ældre piger og en ældre fyr...

Indsendt af "Anonym" på 14 år

Hej...

Jeg har her for nyligt været angst for at gå alene... da jeg for nyligt er blevet overfaldet og voldtaget af en gruppe større børn.

Jeg var på vej hjem fra min kæreste, kl var ca 23... og da jeg drejede rundt om et hjørne så jeg 3 ældre børn stå ved en opgang. Jeg tænkte ikke over det og gik bare videre. da jeg kom til en stor glasbygning lagde jeg mærke til at de var fulgt efter mig. Så jeg begyndte at gå hurtigere. For at komme hjem skulle jeg gennem en tunnel. Jeg turde næsten ikke men jeg var nødt til det. Så hørte jeg løbende trin bag mig, så jeg løb også. Da jeg var ca. halvvejs igennem faldt jeg over mine egne ben. Jeg kiggede bagud og så en mand komme løbende i fuld spurt. Jeg skreg om hjælp men blev overdøvet af motorvejen over os. han tog fat i mig og holdt mig for munden til to piger kom og stirrede på mig. Han begyndte at rive mig tøj af og så... ja i kan vel regne ud hvad der skete...

siden da har jeg haft svært ved at tage nogen steder hen alene og jeg går 1,5 km omvej uden om tunellen. Jeg har ikke fortalt det til nogen på grund af at jeg er bange for at mine forældre/kæreste bliver sure på mig...

Jeg ved ikke hvordan jeg nogen sinde skal komme videre og jeg har endnu mindre ide om jeg nogensinde vil få lysten til sex tilbage. Det hele var ved at tage fart med min kæreste men nu vil jeg slet ingenting...

Jeg skriver her fordi at i måske ved hvordan jeg kan komme videre... jeg ville sætte pris på alt hjælp... på forhånd tak

Besvarelser

Svar fra Karoline

Hej med dig,
hvor er jeg ked af det på dine vegne. Ingen burde opleve sådan noget, det er simpelthen forfærdeligt! Jeg vil lige understrege, at det på ingen måde kan være din skyld, og du skal slet ikke skamme dig. Du har behov for at fortælle nogle om det, så du ikke står alene med disse tanker, og så de kan hjælpe dig med at komme videre på bedst mulig vis.
Jeg vil forslå at du fortæller dine forældre om det, så de kan hjælpe dig med at finde professionel hjælp, hvilket jeg kunne forstille mig, vil hjælpe dig meget. F.eks. en psykolog. Derudover synes jeg, at du skal anmelde episoden til politiet, sådanne ting som voldtægt skal stoppes, og det kan kun ske hvis der bliver talt om det. Lad dine forældre hjælpe dig med disse beslutninger.
Jeg ønsker al godt for dig i fremtiden, og jeg håber du overvinder din frygt og bliver glad igen!
//Karoline.

Svar fra Cæcilie

Kæreste du,
Jeg kan slet ikke fortælle dig hvor vigtigt det er for både dig og evt. kommende ofre, at du fortæller både din familie hvilket forfærdeligt overgreb du er blevet udsat for, men også politiet, så de kan finde disse kæmpe idioter som gjorde dette mod dig, så de ikke gør det igen mod nogen andre. Den forfærdelige følelse som du går rundt med lige nu, den kan du skåne andre for, ved at anmelde overgebet!
Men det sagt, så vil din familie, kæreste eller venner aldrig blive sure på dig! du har jo intet gjort? Du er ofret her, og du har brug for dine nærmeste lige nu, til at støtte dig i den svære tid.
Det er så vigtigt at du får hjælp til at bearbejde din frygt , så du ikke bliver hjemsøgt af din frygt resten af dit liv!
Start med at fortælle dine forældre hvad der er sket, så de kan hjælpe dig med at melde det til politiet.
Du har brug for at snakke med en psykolog, for at få det hele bearbejdet ordentligt, så det ikke skal have en betydning for dit sexliv og for din frygt for at det skal ske igen.
Det kommer til at have store konsekvenser for dit fremtidige liv, hvis du holder det for dig selv. Du har brug for at snakke med nogen om det!
Husk at det ikke din skyld! Du er ofret, og din familie, venner og kæreste vil ikke blive sur på dig! de vil hjælpe dig igennem det som du er i lige nu.
Du må ikke være bange for at bede om hjælp. Det er så vigtigt!
Jeg håber sådan at du kan få det sagt til dine forældre, så de kan hjælpe dig med at melde det til politiet. Al held og lykke herfra!
Ps. Hvor er det godt at du har skrevet herinde. Det er det første skridt. Nu er det tid til det næste skridt.
Stort knus herfra!
 

Svar fra Nanna

Kæreste du!

Hvor er jeg bare ked af at høre, hvad du har oplevet!

Samtidig er jeg også rigtig glad for, at du skriver til os - og det er først og fremmest fordi, at jeg synes, at det er rigtigt vigtig, at du får bearbejdet oplevelsen ved at snakke om det som du har været udsat for. Du skriver, at du ikke har fortalt det til dine forældre og din kæreste, fordi du er bange for, at de bliver sure på dig - Her kan jeg ikke understrege nok, at du virkelig IKKE må bebrejde dig selv, for det der er sket. Det er på ingen måder din skyld, og jeg er sikker på, at dine forældre og din kæreste vil sige det samme.

Det ville være rigtig godt for dig, at fÃ¥ snakket med en/nogen du stoler pÃ¥, sÃ¥ de kan hjælpe dig og tage hÃ¥nd om dig i den svære tid du gÃ¥r igennem lige nu. Det kan fx være dine forældre, mÃ¥ske bare din mor, din kæreste, en god veninde eller en skolelære.  NÃ¥r det sÃ¥ er sagt, sÃ¥ kan jeg ogsÃ¥ godt forestille mig, at det er en rigtig svær samtale at skulle bringe op? Hvis du har det svært med det, vil jeg foreslÃ¥ dig, at du kan skrive en seddel, eller vise det du har skrevet herinde, til den/de person(er) du vælger at snakke med. Her beskriver du meget godt, hvad der er sket, og hvilke konsekvenser det har haft for dig, og jeg er sikker pÃ¥, at du nok skal møde forstÃ¥else og trøst!

Jeg synes, at du skal snakke med en voksen om det, da du her samtidig også vil kunne få åbnet op for nogle emner der måske er blevet aktuelle for dig - Er der behov for, at du kommer til et lægetjek? Har du brug for mere professionel hjælp til at bearbejde dine følelser? Skal overgrebet meldes? Og mange andre ting, som du måske har gået og tænkt over?

Samtidig synes jeg også, at du skal snakke med din kæreste om det, da jeg er sikker på, at han vil bakke dig op og støtte dig - Måske i kunne finde en løsning med, at han følger dig hjem, når du har besøgt ham, eller at jeres forældre skiftes til at hente og bringe jer, når i skal være sammen.

Med hensyn til dine bekymringer om, om du vil få lysten til sex igen tænker jeg også, at det vil være lettere for dig, hvis din kæreste ved hvad der er sket og derved kan have en større tålmodighed og forståelse. Jeg er sikker på, at du nok skal få lysten tilbage hvis du får bearbejdet dine følelser ordentligt, men det er vigtigt, at du ikke springer ud i noget, før du føler dig 100% klar til det.
Jeg håber inderligt, at du får snakket med nogen og at du får hjælp til at komme ovenpå igen. Jeg håber også, at du har kunnet bruge mit svar, og at du ved, at du altid er velkommen til at skrive til os igen!
De bedste hilsner,
Nanna.

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om sex og samliv

Min venindes kæreste har bollet udenom

En af mine veninder har en kæreste. Jeg har sÃ¥ hørt fra min storebror at hendes kæreste havde vÃ...

Emne: Onani

Hej brevkasse jeg har i lang tid søgt og gjort alt muligt men aner seriøst ikke hvordan man onaner...

Er vi bollevenner eller kærester

jeg er en 13 årige pige fra Nordjylland og har en "kæreste" men vi er bare mere bollevenner end vi...

HÃ¥r

Er der normalt at fjerne sine hår dernede, hvis man skal have sex? Er der mange der gør det? Hvad ...

mine kærester er slået op, og tror det er på grund af jeg ik vil være sex

okay så min ex kæreste er lige slået op med mig, jeg er 13 og min ex er 13 men jeg er et halvt å...