Brevkassespørgsmål
For ung til at se porno?
Indsendt af "Anonym" på 13 år
Hej.
Ja som der jo står i overskriften vil jeg gerne vide hvornår Det er okay at se porno?.
Jeg er selv 13 år og ser porno er de unormalt? Har set porno i noget tid men har tit tænkt at det er mærkeligt og jeg skal stoppe, men jeg kan godt lide at se det så syntes du/i jeg skal stoppe? Og hvad skal jeg gøre hvis min far eller mor opdager det??
Dette er nogle spørgsmål jeg gerne har ville have svarene på i noget tid.... Så håber jeg får svarene nu.
Svar fra Amar
Hej kære Emma.
Det er helt okay at se porno, dog frarådes det til yngre end 18 år på diverse hjemmesider. Hvis du føler dig klar til at begynde at se det, så er der ingenting der holder dig tilbage. Den danske lovgivning siger at du ikke må dog IKKE dyrke sex med nogen før du er 15 år, men udtaler sig ikke decideret om en aldergrænse for at se porno.
Dog vil jeg dog påpege at pornofilm ikke giver et rigtigt billede af hvordan et samleje i virkeligheden er. De giver et meget forvrænget billede af det. I pornofilm ses et mere vildt miljø og voldsomme sexscener, og det kan ikke helt sammenlignes med den virkelige verden. Det skal du lige huske på når du ser porno.
Hvis du er bange for at dine forældre opdager vil jeg råde dig til at se de film, når de ikke er hjemme og evt. slette browserhistorikken på din computer så de ikke kan opdage det. Hvis du skulle være uheldig at de opdager det, så bare være ærlig overfor dem. Det er helt normalt at man begynder at se meget porno i starten af puberteten.
Håber mit svar kunne hjælpe.
Bedste hilsner, Amar.
Svar fra Gustav
Hej Emma :-)
Det vigtigste med
porno er faktisk, at man tænker over det. Derfor er det rigtig godt, at du
tænker over dit eget brug af porno og at du søger efter svar på de spørgsmål,
som du har omkring porno og brugen af porno.
Når jeg skriver tænker over det, så er det fordi, at mange misforstår porno og
tror det er mere virkeligt end det egentlig er. Der bruges mange effekter og
der manipuleres meget med, hvad man ser. Det gør, at mange kan få et forkert
indtryk af, hvordan man skal se ud, hvordan man skal være under sex, hvad der
er "normalt" at tænde på osv.
Derfor er det rigtig godt, at du forholder dig kritisk til pornoen :-)
Angående dine
spørgsmål, så er det ikke unaturligt at se porno, når man er 13 år. Det er ret
naturligt, at man begynder at blive nysgerrig og interesseret i den retning,
når man begynder så småt at komme i puberteten. Det begynder først at blive et
problem, hvis det påvirker andre områder at dit liv. Hvis du fx begynder at
lade være med at være sammen med venner eller veninder, hvis det går ud over
din skole eller hvis du har svært ved at forholde dig til andre ting i andre
sammenhænge.
Du spørger, om du
skal stoppe. Det skal du kun, hvis du gerne vil. Brugen af porno skal ikke
overskride dine grænser, så hvis du gerne vil stoppe eller måske holde en
pause, så gør det. Men som jeg skrev før, så er det ikke unormalt, at du ser
det.
Hvis dine forældre
skulle opdage, at du ser porno, så tror jeg, at de vil tage en snak med dig
omkring dit forbrug og dit forhold til porno. Det gør de kun, fordi de elsker
dig og vil dig det bedste. Det er selvfølgelig altid pinligt, hvis ens forældre
opdager, at man ser porno, men det bedste du kan gøre er at være så ærlig, som
du har det bedst med. Jeg synes ikke, at du skal skjule noget for dine
forældre, men bare husk, at du heller ikke skal dele noget, som du egentlig
gerne vil holde for dig selv.
Jeg håber, at mit
svar kunne hjælpe dig lidt :-) Al held og lykke herfra! :)
VH.
Gustav
Svar fra Sofie
Kære dig,
Det er helt almindeligt at tænke på sex, når man begynder at blive ældre. Det er almindeligt at være nysgerrig omkring det, at have lyst til det eller at have lyst til at fx se porno. Der er flere drenge end piger der gør det, eller i hvert fald snakker om at de gør det, men det betyder ikke at det er unormalt at du gør det. Det er bare vigtigt, du husker at sex er en naturlig ting mellem to mennesker der har lyst til hinanden og porno er tit langt mere overdrevet end virkeligheden.
Når du selv begynder at blive klar til sex, er det vigtigt, at du husker på det og ikke lader dig blive usikker over om nogen forventer noget i den dur af dig eller om din krop udvikler sig anderledes eller hvad ved jeg. Nu kender jeg selfølgelig ikke dine forældre, men de har også været unge engang og nysgerrige omkring sex. Det kan selvfølgelig være, at de ikke ønsker du skal se det, men det kan også være de har det fint nok med det. Det værste, der kan ske er at de tager en snak med dig om det, og så kan du eventuelt stille spørgsmål ved ting, du undrer dig om eller har set.
Så længe du selv har det okay med det - og dine forældre ikke har et problem med det, synes jeg absolut ikke der er noget galt i din nysgerrighed og i at udforske dine egne fantasier gennem pornoen. Det er dog meget, meget vigtigt at huske på at porno tit er ekstrem i forhold til virkeligheden.
Jeg håber du kunne bruge mine svar,
VH Sofie
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år