Brevkassespørgsmål
Hvad skal jeg gøre?
Indsendt af "Anonym" på 17 år
Hej. Jeg hedder Tobias.
Jeg går og tænker over noget... jeg har været sammen med 35 piger, og er begyndt at fortryde det lidt, fordi to piger fra min klasse ikke gider knalde med mig, fordi de siger jeg har bollet for mange...
Samtidig er der 3 søde piger, som kender de to, som jeg skriver med, og regner med at være sammen med dem snart...
Hvad skal jeg gøre med de to for min klasse, og hvor stor er chancen for at jeg har sex sygdomme, hvis jeg har været sammen med 35, og de fleste er uden kondom?
Svar fra Karoline
Hej Tobias,
det er forskelligt, hvor tidligt man bliver seksuelt aktive, men jeg vil være ærlig og sige, at antallet af piger, du har været sammen med er overraskende for mig, ift. din alder.
Piger vil ofte gerne føle sig specielle, når de har sex med en fyr, og denne idé forsvinder lidt, når dine to klassekammerater ved at du har været sammen med det store antal piger. Det kan også være at de selv ikke har haft sex endnu, eller at de ikke har følelser for dig (hvilket også ofte ligger piger på sinde).
Du skriver, at der faktisk er fem piger du er interesseret i at dyrke sex med, og til det, har jeg et par spørgsmål, jeg synes du skal spørge dig selv:
- Er det kun sex eller ser du noget mere i disse piger?
- Hvis du skulle vælge én af pigerne, hvem skulle det så være?
- Hvis du allerede nu fortryder at have været sammen med sÃ¥ mange piger, var det sÃ¥ ikke en Ãdé at holde igen?
Hvis jeg var dig, ville jeg tage det helt roligt. Fjern dit fokus fra piger et stykke tid, og hav det sjovt med dine venner! Din tid skal nok komme. Piger og sex er ikke alt.
Hvis du har en kønssygdom, vil du ofte kunne mærke det ved smerter i underlivet. Hvis det bekymre dig, vil jeg dog klart anbefale dig at gå til din læge og blive tjekket. Better safe than sorry!
HÃ¥ber du kan bruge mit svar til noget
Kærligst Karoline.
Svar fra Gustav
Hej Tobias :-)
Du spørger, hvad du
skal gøre med de to piger i din klasse, og hvor stor risiko der er for, at du
har en kønssygdom.
Hvis vi starter med
det første spørgsmål, så lad mig stille dig et spørgsmål: Hvorfor vil du gerne
have sex med dem? I min optik, så findes der ikke et "rigtigt" antal
sexpartnere. Det går an på, om man har sig selv med i det og passer på sig selv.
Sådan som jeg forstår dit brev, så virker det ikke til, at du har dig selv med
i det. Jeg ville råde dig til, at du ikke skal gøre noget med de piger og måske
heller ikke de piger, som du skriver med. MÃ¥ske holde en pause fra piger til du
møder en, som du gerne vil.
Du spørger også, om
der er en risiko for, om du har en kønssygdom. Når du ikke bruger kondom, så er
risikoen stor. At du muligvis ikke har symptomer er ikke noget bevis for, at du
ikke har en kønssygdom.
Så jeg ville råde
dig til at lade de fem piger være, holde en pause fra alt det og tænk over,
hvorfor du har haft sex med så mange og hvad det er, som du søger. Derudover så
vil jeg stærkt anbefale dig at komme til lægen og blive tjekket efter.
HÃ¥ber at mit svar
kunne hjælpe dig :) Held og lykke herfra :)
VH.
Gustav
Svar fra Louise
Hej ven
Jeg kan godt forstå det er frustrerende, at gerne ville være sammen med en pige, som egentlig ikke vil være sammen med en selv. Jeg bliver dog nødt til at være ærlig, og fortælle dig jeg på en måde godt kan forstå dem. Piger er ikke helt på samme måde som drenge. I kan nemmere end os have sex uden at få følelser ind over det, det har piger rigtig svært ved. Mange, både drenge og piger, har det også svært med hvis den anden er sammen med flere forskellige på én gang. Det lyder som om, at du har gang i flere piger på én gang nu, og det tænker jeg lidt du skal prøve at arbejde med. Prøv at have kontakt med en af gangen i stedet for, eller find en som du syntes er rigtig sød og interessant, som du eventuelt kan ses med flere gange. Man behøver ikke være sammen med rigtig mange piger for at være cool, nogle piger syntes faktisk ofte det omvendte. Selvfølgelig er det fedt at være sammen med en erfaren fyr, men hvis han har været sammen med hele ens venindekreds, så er det måske ikke så super fedt.
Dette er selvfølgelig ikke noget du skal gøre, det er blot råd fra min side. Du bestemmer jo helt, hvordan du ønsker at leve din vilde ungdom på, og ingen af delene er rigtigt eller forkert.
Med hensyn til kønssygdomme, så syntes jeg, at det lyder som en meget god ide at gå til lægen, og få tjekket dig for kønssygdomme. Man kan sagtens være smitte eller bærende af en kønssygdom uden at kunne mærke det. Ellers er det en god ide i fremtiden at bruge kondom under sex, specielt når det ikke er med en fast partner.
De bedste hilsner fra Louise
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år