Brevkassespørgsmål
6 cm?
Indsendt af "Anonym" på 16 år
Hej mig og min kæretse har været sammen over i et år nu og vi har snakket om sex og at hun godt vil prøve det. vi begge er jomfruer og jeg føler mig også klar, men jeg tør ikke fordi min pik kun er 6 cm i stiv og den er meget lille så jeg er bange for at hun vil slå op. hvad skal jeg gøre?
Svar fra Louise
Hej ven
Jeg kan godt forstå at du bekymrer dig, vi har alle sammen noget som vi ikke er glade for ved os selv. Jeg tror ikke du skal tænke så meget over dette, stort set alle er en smule nervøse den første gang man skal have sex. Husk på at i begge er jomfruer og hun derfor ikke har været sammen med nogle før dig, og derfor kan hun ikke sammenligne dig med nogle. Når man begynder at have sex med hinanden, så finder man også ud af hvad hinanden godt kan lide, og så tilpasser man sig efter dette. Der er ingen der er perfekte, og ingen ser ens ud. Din kæreste har garanteret også nogle ting hun er nervøs for at vise dig, men i skal blot prøve at være afslappet og ikke tænke så meget over det. Hun syntes helt sikkert at du er dejlig og helt perfekt som du er. Hvis hun vælger at slå op med dig af den grund, så er hun simpelthen heller ikke den rigtige for dig. Følelserne mellem jer burde betyde mere.
Jeg håber i får det skønt sammen, og du kunne bruge mine råd til noget.
De bedste hilsner fra Louise
Svar fra Amar
Hej kære anonyme dreng.
Det er dejligt for jer at i begge to ønsker at prøve det. Da i begge to er jomfruer vil det heller ikke være akavet for jer. Du skal ikke være bekymret for at din penis kun er 6 cm i stiv tilstand. Penis vokser helt frem til 21 års alderen og får et rigtigt boost omkring 18-års alderen. Jeg synes personligt ikke at det burde holde dig tilbage fra at have sex med hende, og at du ikke skal gøre det til et større problemet end det i virkeligheden er.
I er begge to jomfruer, og har ingen erfaring med sex. Du er den første som hun har sex med og hun er den første du har sex med. I sætter begge to standarden for hinanden, så selvom du er bange for at din penis er lille, så er det den største din kæreste har prøvet. Jeg kan næste med garanti love dig for at din kæreste ikke slår op med dig pga. din penisstørrelse. Det kan måske tildels være en ulempe for dig, men frygt ej. Der er stadigvæk tid til at den vokser endnu ;-)
Forhold bygger på meget mere end sex og penisstørrelser.
Håber mit svar kunne hjælpe, held og lykke med det. Det bliver skønt for jer.
Bedste hilsner, Amar.
Svar fra Nanna
Kære du,
Har du hørt ordsproget "Det er ikke størrelsen, men gørelsen"? Sex med en lille penis kan være ligeså fantastisk, som sex med en stor, som faktisk kan være ubehalig, fordi det gør ondt på begge parter. Jeg kan godt forstå, at du er nervøs, men jeg tror bestemt at du kan være helt rolig. Hvis din kæreste også er jomfru, så har hun for det første ikke noget at sammenligne med, og for det andet, så vil det højest sandsynligt være rart for hende, at din penis ikke er meget stor, når det er hendes første gang.
Det aller vigtigste ved sex er, at man føler sig tryg og stoler på hinanden, og det lyder det til, at i gør, når i kan snakke om tingene, så jeg tror bestemt ikke at du skal frygte, at hun vil slå op med dig efter at have haft sex. Husk på at hun sikkert er ligeså usikker og nervøs som dig den første gang, så gå stille og roligt frem, og sørg for at lytte til hinanden både før, under og efter sex.
De bedste hilsner, Nanna.
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år