Hej:)
Jeg har et spørgsmål som har gået mig lidt på og så endte det med at jeg ville spørge herinde.
Jeg har en super sød kæreste på 14 år og jeg har i et stykke tid gerne ville have sex med ham, men ved ikke hvordan jeg skal sige det til ham.
Jeg elsker ham mere end jeg elsker nogen anden, men det er nogengange svært at fortælle ham det og nu føler jeg mig klar til sex, men jeg er bange for at snakke med ham om det, altså jeg er bange for hans reaktion på at jeg gerne vil have sex.
Jeg er dog også nervøs for om det er ulovligt at have sex når han er 14 og jeg er 12.
Håber at i kan svare mig på om det er ulovligt og give nogen gode råd:)
Hey du! :)
Fedt, at du prøver at finde svar på det her spørgsmål, i stedet for bare at gå med det selv :-)
Som jeg forstår det,
så spørger du om to ting:
1) om det er ulovligt for dig og din kæreste at have sex, når i er henholdsvis
12 og 14 år
2) hvordan du skal fortælle din kæreste, at du gerne vil have sex
For at starte med
dit første spørgsmål, så er den seksuelle lavalder i Danmark på 15 år. Det
betyder, at man bliver straffet, hvis man har sex med en person, som er under
15 år. Men loven siger ikke noget om, hvornår man må have sex første gang, og
hvis to jævnaldrende (som jeg vil vurderer dig og din kæreste er) har sex med
hinanden, fordi i begge har lyst og føler jer klar til det, så vil i højst
sandsynligt ikke blive straffet. Det vil have været noget andet, hvis der var
større aldersforskel mellem dig og din kæreste (hvis din kæreste fx var 18 år).
Derfor skal du ikke være urolig for, om det er ulovligt. Men når du er bange
for at snakke med din kæreste om sex, så kan jeg ikke lade være med at tænke
på, om du virkelig er klar? Eller om der måske er andet, som lægger bag. Du
skriver, at du elsker ham rigtig højt, og der er dejligt. Men det betyder ikke,
at sex er det næste, som i skal hoppe ud i. Du er stadig rigtig ung (De fleste
har deres første gang, når de er omkring 16 år) og derfor vil jeg råde dig til
at mærke efter en ekstra gang. Det er din krop og dit valg, men det skader ikke
at tage den med ro og tænke en ekstra gang.
Til dit andet spørgsmål. Hvad er det for en reaktion, som du frygter? At han
skulle blive frastødt, sur eller hvordan? Jeg vil råde dig til at snakke med
ham om det på et tidspunkt, hvor det bare er dig og ham. Det kan være på et af
jeres værelser eller måske kunne i gå en tur. Fortæl ham, at du har tænkt på,
at du er ved at være klar til at have sex og gerne vil høre, hvor han står
henne. Jeg tænker, at det er vigtigt, at snakken ikke leder op til sex, så i
kan have en rolig og ærlig snak om det først. Fortæl om jeres tanker, om der er
noget, som i er urolige for og om der skal være nogle aftaler for den første
gang (fx hvor det skal være, at i begge skal være ædru, at det skal være stille
og roligt, atg i begge skal være beskyttede osv.). I behøver ikke at aftale,
hvornår i skal have sex, men jeg tænker, at det er vigtigt, at i får denne snak,
så i ved hvad jeres egne tanker/forventninger omkring det er, og så i ved hvor
den anden står.
SÃ¥ for at
opsummerer: Det er ikke ulovligt for jer at have sex, men jeg vil råde dig til
at stoppe op og tænke dig om, Du er ung, og baseret på dit brev, så virker det
som om, at du ikke er helt klar til det. NÃ¥r du beslutter dig for, at du er
klar, så tag en rolig og snak med din kæreste, hvor i ærligt deler og lytter
til hinandens tanker og forventninger omkring sex og laver nogle fælles
spilleregler.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar og al held og lykke herfra! :)
VH.
Gustav
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år