Det hele startede for 2-3 uger siden, en af mine kollegaer og jeg besluttede spontant at være sammen efter vi havde lukket arbejdspladsen.
Vi finder noget at spise, og tager efterfølgende så hjem til hende, hvor hendes kæreste og hans kammerat er.
Vi vælger så at der skal ske noget så vi vil gerne tage i byen.
Kammeraten er en jeg ved hvem er da han har gået to årgange over jeg i folkeskolen.
Vi er begge to meget den samme type, personlighedsmæssigt, og muligvis også udseendesmæssigt.
I løbet af aftenen både før og efter alkoholen har vi egentlig god kemi og snakker fint sammen.
Vi er begge typen som tager i byen hver weekend 2-3 gange i hver weekend. Vi bruger mange penge i byen.
Vi vil egentlig begge to gerne lade være, men ved ikke hvad vi lige ellers skal give os til.
Hans bedste kammerater enten har fast kæreste eller børn, og mine veninder har alle fast kæreste. Så for at ses bliver det ofte i byen, ellers er muligheden der ikke for det.
Han er 21, og bliver 22, han holder sabbatår lige som jeg selv.
Han er en yderst tiltalende person, utrolig flink og charmerende.
Den aften vi er i byen flirtede vi som sådan ikke vi lærte bare hinanden og kende og sådan.
Da vi skulle til at hjem valgte vi at følges, fordi han bor ikke andet end to gader væk fra jeg, hele vejen hjem snakkede vi om alt mellem himmel og jord.
Vi kommer så til en skillevej, men han ender egentlig med at tage med mig hjem for at være med til at lufte en hund jeg passede.
På turen begynder vi at snakke om aldersforskellen på os, og hvordan det er med det i forhold nu i forhold til da man gik i folkeskole, og finder til enighed om at 2 år ingen betydning har i forhold idag.
Vi ender så i soveværelset hvor vi bare snakker videre og ligger at putter. Han prøvede ikke på noget og vi faldt egentlig bare i søvn.
Lige siden har jeg ikke kunne få ham ud af systemet. Så efter et par dage skrev jeg til ham om jeg skyldte noget for byturen, nej det gjorde jeg ikke, vi stopper så samtalen med at jeg skylder ham noget næste gang vi ses istedet.
Weekenden efter mødes vi så igen, og snakker kort sammen, jeg skrev så om natten at jeg havde købt noget, men han var væk.
Så svare han hvor han er, jeg skriver så jeg er på vej hjem nu, hvor han svare "trist" "næste weekend" "hyg dig med din dobbelt dyne helt alene" "hvorfor så tag hjem" og bla bla bla.
Vi forsætter så samtalen i et par dage, og synes stadig der er en god kemi. Når samtalen var ved at slutte prøvede han at starte på noget nyt, således gjorde jeg.
Jeg har siden været ude at spise med min kollega, (hun ved intet) som siger han har en del piger at vælge mellem, hvis han gad, han har været sammen med en der havde kæreste gentagende gange i kærestens lejlighed, han har været i seng med mange, men at han har sagt han vil være cølibat og har holdt det i 4 uger - hvilket hun ikke helt tror på.
Nå jamen kammeraten og jeg ses så i byen denne her weekend igen, vi snakker egentlig ikke sammen, men tager ham et par gange i at kigge efter hvad jeg laver, og når jeg dansede, hvis jeg snakkede eller dansede med drenge gik han, og kom tilbage efter 10-15 min.
Vi ser så hinanden på pizzeriaet inden vi seperat tager en taxa hjem, så skriver han så om jeg er på vej hjem og om vi skal ses, han kommer så om til mig igen.
Vi har så sex om natten, synes det var en smule akavet, vi kunne ikke helt få stillingen til at fungere, men han blev ved og ved, han blev ved med at mumle noget med stiv, det ender så med jeg giver ham blowjob, hvor han stønner godt højt, og hiver hårdt i håret imens han prøver at styre tempoet. Han hiver mig så op i håret, hvor vi slutter i en doggy.
Han tager så hjem efter vi vågner om eftermiddagen, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre nu.
Jeg er skide dårlig til one nights, fordi jeg har ikke sex med alt og alle.
Jeg ved jeg sikkert er endnu en pige på hans liste, men jeg ved ikke hvad der gør at jeg gerne vil være den faste for ham.
Jeg har en fornemmelse på at vi kunne få noget godt sammen, "redde" hinanden fra vores fælles livsstil, og være gode for hinanden.
Men igen så er jeg også bare en håbløs romantikker. Jeg ved ikke om jeg skal skrive til ham, og hvad jeg skal skrive?
Jeg ved ikke om jeg skal lade være at skrive, og så sige noget næste gang vi ses?
Jeg ved bare at, hvis vi gør det igen så vil jeg ikke sige nej, fordi jeg ville håbe på mere.
Jeg har ikke nogen drenge venner jeg kan snakke om sådan noget med, så jeg har virkelig ihærdigt brug for et mandligt input om hvad jeg gør nu.
Jeg kan slet ikke stoppe med at tænke på ham, og jeg vil så gerne noget med ham.
Han tager på ferie i tre uger i løbet af denne uge så kommer ikke til at se ham det næste stykke tid.
Og hvad tænker han? Tænker han bare yes endnu en pige, eller kunne der være en chance for han også tænkte på noget mere fast? Er så dårlig til signaler og hentydninger.
Håber i kan hjælpe, og forstå min sikkert meget forvirrende brevkasse indlæg.
Hey du! :)
Hvor er det dejligt, at du har fundet en, som du virker glad for, selvom hele situationen kan virke forvirrende.
Hvis jeg starter
helt overordnet, så vil jeg starte med dit forhold til byturene. Du har
egentlig ikke lyst til dem, men du giver udtryk for, at det er nødvendigt for
at ses med dine veninder, som har fundet en fast kæreste. Samtidig giver du
udtryk for, at du og fyren kan "redde" hinanden. Jeg syne, at du skal
passe på med at bruge det som grundlag for, at du skal være sammen med nogle.
Det er ikke fair overfor dig selv eller ham, hvis et eventuelt parforhold
bygges på den forventning, at den ene skal redde den anden.
Hvis du er træt af din livsstil, så er det dig, der kan og må ændre den. En
eventuel kæreste kan støtte dig, men han vil ikke kunne "redde dig".
SÃ¥ til dit egentlige
spørgsmål. Jeg kan af gode grunde ikke svare på, hvad han vil. Men jeg synes
bestemt, at du skal snakke med ham om det. Det er jo fair nok at fortælle ham,
at du er begyndt at blive gladere for ham end et "one night stand",
og at du gerne vil se, hvor det kunne føre hen. Spørg ind til, hvad han føler
for dig.
Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort, men jeg tror på, at det er den
bedste måde at få det ærligste svar på, i stedet for at du skal gå rundt og
gætte selv. Der er risikoen for, at du måske bare er "endnu en pige",
men så ved du det, og du kan i stedet fokusere på at komme videre.
Så jeg synes, at du skal snakke med ham hurtigst muligt. Hvis han er ude og rejse, så ville jeg vente til han kom hjem igen. I mellemtiden kan du fokusere på din livsstil, for jeg synes, at du tilkendegiver, at du ikke er glad for den.
Jeg håber, at mit
svar kan hjælpe dig :) Al held og lykke herfra! :)
VH.
Gustav
Hej med dig,
Jeg er godt nok ikke en mand, men jeg giver gerne mit besyv med alligevel ;-)
Jeg kan godt forstå, at du tænker som du gør, det er nemlig hammer svært at være rationel, når man selv er forelsket. Du må naturligvis helt selv om hvornår og med hvem du har sex, men hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg måske, at du kan have spændt ben for dig selv, ved at gå i seng med ham efter en bytur. Der er ikke de bedste forudsætninger for, at I får den fedeste oplevelse ud af det, og som du selv skriver, var jeres oplevelse en smule akavet. Jeg tror ikke, at du har ødelagt noget for dig selv, men den kan være svær at komme videre på, for nu har I ligesom bekræftet, at I har tænkt på hinanden på en anden måde, end bare som venner.
Jeg tør ikke gætte på, hvorvidt han har reelle hensigter med dig, eller om du bare er endnu en pige, men i og med, at I havde en aften sammen hvor I snakkede og lå og puttede, kunne jeg da godt forestille mig, at han i hvert fald synes du er sød.
Hvorvidt du skal skrive til ham, eller vente til I ses, synes jeg kommer meget an på, hvad du har tænkt dig at sige til ham. Hvis du har lyst til at være casual og bare genskabe kontakt, så kan jeg ikke se noget problem i, at skrive til ham. I har jo gjort det før, og vild derfor ikke virke underligt. Hvis du derimod har tænkt dig, at erklære alle dine følelser overfor ham, så ville jeg helt bestemt vente til du har ham ansigt til ansigt! På den måde er han nemlig ikke gemt bag en skærm, men er nødt til at forholde til det menneske der sidder overfor ham.
Jeg håber alt det bedste for dig, og helt og lykke! :)
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år