Brevkassespørgsmål
Graviditet
Indsendt af "Anonym" på 15 år
Hej jeg er en pige på 15 år, som er meget bekymret... jeg var til en fest for lidt over en måned siden hvor jeg var sammen med den er rigtig søde dreng... jeg fik finger af ham og nu render jeg rundt og er bange for om jeg er blevet gravid
Svar fra Tia
Hej 15-Ã¥rige-du,
Jeg kan forstå på dig, at du er bekymret for, om du er blevet gravid. Jeg kan starte med at berolige dig. Nej, man kan ikke blive gravid af at få finger. MEN hvis din kæreste har rørt ved sig selv eller på anden måde fået sin finger smurt ind i sæd, og derefter har givet dig finger, så kan der - hvis man er meget uheldig - godt være en sandsynlighed for at blive gravid af det.
Nu nævner du, at der er gået lidt over en måned siden det skete, og oftest vil en almindelig menstruation forekomme en gang om månederen, hvis denne er udeblevet, kan der være grund til bekymring. Men det er stadig svært at sige, der menstruation er meget forskellig fra person til person.
Hvis du er meget i tvivl, så synes jeg, at du skal opsøge din læge og få det tjekket. Hellere få det tjekket en gang for meget, end at du går rundt og er urolig. Din læge har tavshedspligt, så du behøves ikke være urolig for, om lægen siger det videre til ex dine forældre.
Jeg håber du finder ud af det.
- Tia
Svar fra Lotte
Kære Anonyme,
Jeg kan berolige dig med, at du ikke behøver at være bange for en eventuel graviditet.
Du kan ikke blive gravid af at få finger af en fyr. Det er kun ved egentlig ubeskyttet samleje, at du er i risiko for at blive gravid. Derfor vil jeg også anbefale dig, at når du begynder at have sex, at du og din partner husker kondomet - så behøver du ikke at være bange for graviditet eller andre kønssygdomme fremover.
Jeg håber, at dette var en lille hjælp - og at du kan slappe af igen :-)
Kærlige hilsner fra
Lotte
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år