Brevkassespørgsmål
Er det normalt? Hvad kan jeg gøre?
Indsendt af "Anonym" på 16 år
Hej ungzone
Jeg mistede min mødom for nogle måneder siden til min kæreste. Men har ikke rigtig nydt at have sex endnu. I starten gjorde det meget ondt, men det gør det ikke mere. Nu er det fordi det får mig til at føle som om jeg skal skide.
Hvilket gør mig virkelig nervøs, selvom jeg ikke har oplevet det, bliver jeg bange for at det kunne ske. Det fjerne bare det gode ved at have sex og jeg har slet ikke lyst til at snakke med ham om det. Er det normalt? Hvad kan jeg gøre for at det ikke føles sådan?
Svar fra Josefine
Hej :-)
Jeg kan godt forstå at du har svært ved at nyde sex med din partner, når det føles som om at du skal på toilettet. Jeg ved ikke nok om det til at sige om det er "normalt" eller ej, men det er vel egentlig også ligegyldigt. Det handler om at det er et problem for dig, og så skal der måske gøres et eller andet. Kunne det være fordi han er veludrustet og derfor fylder dig godt ud, så han rammer nogle ting, der kunne give den følelse? Eller måske fordi I bruger nogle stillinger hvor du får den følelse?
Hvis jeg var dig, ville jeg fortælle ham om det og sammen finde ud af hvad I kan gøre for at gøre sex til en dejlig ting for dig. Det er altid nemmere når ens partner er med i det, eftersom der skal to til sex. Det er svært for mange at tale om sex med deres kæreste men det gør altså sexlivet bedre når man kan kommunikere om hvad man kan lide, har lyst til eller hvad der ikke fungerer. Så tal sammen, og prøv så nogle andre stillinger, teknikker osv.
Hvis det stadig er et problem, så ring til din læge og hør om han/hun kender til problemet.
Josefine
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år