Hej Brevkasse
Jeg har netop fået besked fra min læge, at jeg er blevet testet positiv for klamydia. Dette undre mig meget, da jeg kun har været sammen med min kæreste. Min kæreste og jeg har været sammen i 14 måneder nu, og haft sex i 16 nok. Det er dog først i maj måned vi begyndte at dyrke ubeskyttet sex, efter jeg fik min spiral sat op. Hvor jeg så også fik taget en negativ klamydia test. Min kæreste er aldrig blevet testet, hvilket jeg kan kigge tilbage til nu, og tænke er dumt. Jeg har hørt at klamydia kan ligge i dvale i 1-2 år, og langt fra alle mænd oplever symptomer. Så er det rent tilfælde jeg har klamydia nu, og min kæreste har haft det uden at vide det i over 1,5 år, eller har min kæreste været sammen med en anden
Tak for at læse med
Hej med dig
Det er forståeligt, at du er bekymret og forvirret over situationen. Klamydia kan faktisk være asymptomatisk, hvilket betyder, at man ikke oplever nogen symptomer, selvom man er smittet. Det er også muligt, at klamydia kan ligge i dvale i kroppen i lang tid, før det bliver opdaget.
Det bedste, du kan gøre, er at tale med din kæreste om sitationen og opfordre ham til at blive testet. Selvom det kan være svært, kan det være rart for dig også at snakke med din kæreste om, hvor det kan stamme fra - på den måde kan du få afklaring. Da det netop er en kønssygdom som kan være i kroppen i lang tid før opdaget behøves det ikke nødvendigvis betyde at han har været sammen med en anden mens han har været sammen med dig.
Det kan uanset hvad godt være en svær situation at stå i, og det kan være rart at tale med nogen som du stoler på - det kan være nogle tætte venner. Det kan hjælpe dig at have nogen som kender dig som kan støtte dig så du ikke er alene.
De bedste hilsner,
Kirstine
Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år