Brevkassespørgsmål
Det bliver ved med at gøre ondt?
Indsendt af "Anonym" på 17 år
Hej, jeg er en pige på næsten 18 der har været så heldig at finde den sødeste og mest tålmodige fyr (18 år). Før jeg fandt ham var jeg jomfru, og jeg er rigtig glad for at jeg droppede alle idioterne og ventede med at have sex til jeg mødte ham her! Vi har nu været sammen i 3 måneder.
Vi har bare et problem:
Det bliver ved med at gøre ondt på mig når vi har sex. Vi har kun gjort det med kondom, og jeg har altid været godt våd, men alligevel gør det ikke mindre ondt end første gang. Jeg har virkelig prøvet at slappe helt af og trække vejret dybt, men smerten er nogle gange så overvældende at tårene triller ned ad mine kinder. Min jomfruhinde er sprunget (tidligere), men jeg tror problemet ligger i at jeg er for stram. Er der noget jeg kan gøre for at hjælpe mig selv om min kæreste? Jeg aner ikke mit levende råd.
Tak for hjælpen!
Svar fra Pernille
Hej "Den forvirrede"
Det lyder bestemt ikke godt at du bliver ved med at have smerter, da sex jo ikke er noget som skal gøre ondt. Det kan muligvis være muskelsammentrækninger i underlivet som kan give sådanne smerter, men hvis jeg var dig ville jeg klart tage en tur til gynækologen og forklare mit problem. Gynækologen vil kunne hjælpe dig med nogle øvelser som kan løse dine problemer.
Mvh. Pernille
Svar fra Jette
Kære forvirrede ..
Jeg er ked af at høre hvor ondt det gør på dig, det jo aldeles ikke meningen...
Jeg ville som du selv snakker om, slappe helt af når i har sex, ha en hel masse forspil og glidecreme er intet at være bange for, det er super godt også selvom du siger du er våd, kan det være det ville hjælpe en smule.
Derudover ville jeg snakke med en professional da de nok kan give dig nogle flere fif end jeg kan.
Sidst vi jeg sige - ikke vær genert med at gå til lægen kender personligt mange der har samme problem som dig - og der skal nok være nogle muligheder der hjælper dig/jer.
Alt held og lykke
- Daugbjerg
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år