Jeg er en pige på 17 år, som går på gym (stx). jeg går i 2.g og får læseferie om en måned. jeg har desværre døjet med depression i mange år nu, og jeg er først kommet på antidepressive i februar dette år. jeg har meget fravær, 130 moduler og 13% skriftlig fravær. min skole ved selvfølgelig godt at jeg er i gang med at blive udredt for depression og de prøver at hjælpe så meget de kan. jeg er dog kommet på særlige vilkår i 2 fag, som jeg har mest fravær i. det er endelig fint for mig, fordi jeg kan rette op på mine karakterer.
jeg kommer oprindeligt fra polen, men har boet i danmark i over halvdelen af mit liv. jeg startede på gymnasiet lige efter 9.klasse, hvor jeg heller ikke havde det super fedt mentalt, og var indlagt på grund af et selvmordsforsøg. så jeg har det faktisk ret svært med det sproglige og det skriftlige i gymnasiet. jeg har ikke ligeså stort ordforråd som mine klassekammerater, og det har min samfundsfagslærer også gjort mig opmærksom på. generelt trives jeg værre end de andre elever.
det er hårdt for mig at komme afsted, og jeg overvejer enten at droppe ud, eller at tage et orlov. jeg er sindssyg ked af det, fordi jeg vil så gerne blive færdig med gymnasiet og blive student med mine venner, men jeg føler ikke at jeg kan. jeg har det mega dårligt med mig selv, fordi jeg ikke opnår de mål, som jeg har sat for mig selv. jeg føler at jeg er uduelig og dum. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. jeg ved ikke om jeg kan blive til noget.
jeg ved ikke helt hvad jeg vil med det her brev. jeg vil endelig høre om i har nogen råd.
mvh
en 17-årig pige, der er meget forvirret
Hej med dig
Det lyder virkelig som om, du gennemgår nogle rigtig svære ting lige nu. Jeg kan godt forstå, at det er svært at håndtere både skolearbejde og dine mentale udfordringer. Mange mennesker, især unge, kæmper med lignende udfordringer, og det er helt normalt at føle sig forvirret og overvældet af det hele - det gør dig langt fra uduelig og dum, og du har stadig mange muligheder for at blive til noget.
Først og fremmest er det virkelig godt, at du har taget skridtet til at få hjælp til din depression og at din skole er støttende og forsøger at hjælpe dig. Det viser, at du har styrke og mod til at håndtere dine udfordringer, selv når det er svært.
At gå på gymnasiet kan være en rigtig stor udfordring, især når man samtidig kæmper med mentale sundhedsproblemer og sproglige barrierer. Det er helt normalt at føle sig presset og overvældet af det hele. Det er vigtigt at huske, at det ikke er et tegn på svaghed at bede om hjælp eller at tage et skridt tilbage, hvis det er nødvendigt for din mentale sundhed.
At overveje at droppe ud eller tage orlov er store beslutninger, og det er forståeligt, at du føler dig forvirret og usikker på, hvad der er det rigtige for dig. Det kunne være en god idé at tale med en studievejleder, om dine følelser og de beslutninger, du overvejer. De kan måske hjælpe dig med at få klarhed over dine tanker og følelser og guide dig i retning af det, der er bedst for dig på dette tidspunkt. Det kan også godt være at der er en bedre løsning, som ville passe bedre til dig under de forudsætninger du stiller. Jeg har tidligere hørt om nogen som er gået ned i tid, og derved kunnet gennemføre studiet over en længere periode. Det har været det rigtige for dem, da de på den måde har kunne fokusere mere på fagene uden at være presset på tid. Jeg ved ikke helt, hvad det kræver, men at tale med en studievejleder, ville være en god måde at få alle mulighederne på bordet, samt hvad de hver især indebærer.
Husk, at det er helt normalt at føle sig usikker på ens fremtid, især når man står over for sådanne udfordringer som du gør. Men du er stærkere end du tror, og det er muligt at komme igennem dette. Vær god mod dig selv!
De bedste hilsner,
Kirstine
Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år