Brevkassespørgsmål
Min veninde kan bedre lide en anden
Indsendt af "Anonym" på 13 år
Min allerbedste veninde sidder og siger at jeg er hendes bedste veninde men poster 10 billeder om hvor meget hun elsker Sin anden veninde jeg er ikke jaloux jeg narrede og jeg er svigtet og jeg er tredjehjul og jeg er faktisk blevet snydt jeg er så ked af det for jeg kan jo ikke blive sur eller sige at hun skal vælge for det vil der jo ikke komme noget godt ud af hvad skal jeg gøre
Svar fra Josefine
Hej Maja :-)
Snak med hende om hvordan du har det, for at få det ud fremfor at gå med det selv. Så kan det være hun kan berolige dig og forklare dig hvordan det hele hænger sammen.
Derudover så skal du huske at hun sagtens kan have andre gode veninder, uden at det behøver have en indflydelse på hvor meget hun holder af dig. Og nej, jeg er enig med dig i at et ultimatum ikke dur.
Knus, Josefine
Svar fra Lotte
Hej Maja,
Det kan være meget svært at have en bestemt bedste veninde, fordi man hurtigt kan føle sig lidt tilsidesat og fravalgt. Jeg har selv ikke kun en bedste veninde, men flere af dem, hvilket jeg er utrolig glad for.
Som du selv siger, så kan du desværre ikke bestemme hvem din veninde, skal være sammen med og hvem hun ikke skal. Jeg er sikker på, at hun synes, at du er en rigtig god veninde, ellers ville hun ikke sige det til dig, men det betyder ikke, at hun ikke kan have andre veninder, der betyder ligeså meget for hende, som du gør.
Det kan være, at du skal fortælle din veninde, at du faktisk er blevet lidt ked af det over at se, at hun bruger så meget tid med sin anden veninde og om i fx ikke skal lave noget mere sammen. Dog skal du også passe på med ikke at virke for klistrende eller omklamrende, for det kan være med til, at du skubber hende længere væk fra dig, selvom det er det modsatte du ønsker.
Det kan også være, at du på en måde kan blive gode veninder med din bedste venindes veninde, så i alle tre kan være gode veninder. Ofte ønsker vi, at vores veninder kommer godt ud af det med hinanden, så jeg er sikker på, at din bedste veninde, kun vil blive for, hvis du forsøger at lære hendes anden veninde bedre at kende. På den måde, kan du måske også få en forståelse for, hvorfor hun bruger så meget tid sammen med hende, hun er jo sikkert et dejligt menneske at være sammen med, ligesom du er. Hvis du gerne vil være sammen med begge to, kan du jo prøve at høre din veninde, om du kan være sammen med de to en dag.
Jeg tror i hvert fald ikke, at din veninde prøver på at såre dig bevidst, så måske er det også godt nok at få hende fortalt hvordan du har det og hvad du føler, hvis det er noget du tænker meget over, da det kan tage meget af ens energi i løbet af dagen.
Jeg håber, at i finder ud af det :-)
Kærlige hilsner fra
Lotte
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år