Brevkassespørgsmål
Distancen
Indsendt af "Anonym" på 20 år
Hej.
Mig og en veninde har set hinanden rigtig meget i dette sabatår. Vi bor en times buskørsel fra hinanden hvilket jo er fint nok, efter min mening... Jeg har brugt flere 1000 om måneden på at besøge hende, og til gengæld har hun kun besøget mig to gange på dette sabat år.
Jeg føler lidt at det kun er mig som "ofre" mig. Jeg har konfronteret hende med det flere gange, men for bare platte svar om hvor langt og dyrt det er at besøge mig.
Jeg vil gerne ha konfronteret hende ordentligt med det så hun forstår at det såre mig.. Især fordi jeg flytter om meget længere væk om 3 uger...
Hvad gør jeg?
Hilsen the-driver
Svar fra Vinni
Hej Kat,
Jeg undrer mig umiddelbart over, hvordan du har konfronteret hende. Hvis du har gjort det over telefon/sms/facebook, vil jeg anbefale dig at gøre det næste gang du ser hende rigtigt. Hvis du allerede har gjort det mens i ses, må du forklare hende, at det koster mindst lige så mange penge for dig og tiden er også ligeså lang for dig, og du kan jo spørge hende, om du ikke er det værd? Hvis du har sagt det til hende et par gange, bliver du nødt til at gå lidt hårde til hende, bare du gør det klart overfor hende, at det er ikke fordi du vil være ond/uhøflig, men det sårer dig virkelig meget, og ved at sætte dine pointer på kanten for hende, vil hun være tvunget til at reflektere over det. Det værste der kan ske er selvfølgelig at i ikke kan forblive venner, men er et venskab samtidig noget værd, hvis det ikke går begge veje?
Når du flytter og distancen bliver længere, bliver det endnu svære for jer, og får du talt med hende om det her, og det hjælper lige lidt, må du jo evt. også begynde at nedprioritere at se hende (hvis du kan/vil) og begynde at bruge din tid på en anden veninde. Det er desværre ofte sådan med venskaber at det går godt i en overgang og så kan det på samme måde have sine nedture og nogle gange stopper man helt med at ses. Men mit svar til dig er: konfronter hende med dine følelser næste gang i ses, og forsøg at få hende til at forstå, hvor meget du ofrer for hende, fordi du er glad for hende, og at du ikke føler at det er gengældt. Ved at du går lidt hårdere til hende, end du tidligere har gjort, kan du også bedre finde ud af om det er gengældt. Hvis det ikke er gengældt, må du overveje alternativerne (bruge tid på en anden veninde, fortsæt som du gør, etc...)
Jeg håber det kan hjælpe dig lidt, men det er en smadder træls situation - og ikke mindst trist også...
Mange knus
Vinni
Svar fra Kirsten
Hej Kat
Jeg kan godt forstå din frustration.. jeg kender godt selv lidt til det med at man lægger mere i et forhold/venskab end den anden.
På mig lyder det som om at din veninde måske har vænnet sig lidt til tanken om at du flytter væk, og er begyndt at trække sig lidt tilbage.
Der kan være flere årsager til at hun gør det. En af årsagerne kan være, at hun har en kæreste der tager mere af sin tid? Det kan også være hun er begyndt i en ny skole? Du kan jo prøve at høre hende ad om der er noget der tager hendes tid ?
Det er desværre sådan, at når vi holder for hårdt fast i veninder eller en kæreste, så har de det med at trække sig lidt tilbage. Måske du skulle prøve at give hende lidt mere tid og plads og give lidt mere slip på hende. Så begynder hun måske at tænke mere på dig. Men jeg synes du skal prøve at snakke med hende om det stille og roligt.
Jeg håber du kan bruge mit svar.
Kærlig hilsen
Kirsten, 23
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år