Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Hjælp

Indsendt af "Anonym" på 12 år

Hej,
Jeg har haft det rigtig dårlig i år. Jeg har mistet flere familiemedlemmer, jeg har hadet/hader min krop, jeg har haft selvmordstanker. Osv.
Her forleden skrev jeg det HELE til like 2 gode veninder og min bedste veninde. De tog det rimeligt okay, men det føltes anderledes nu. Og min bedste veninde er sur på mig. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre? Nu har jeg endelig sagt det, og så reagerer de på denne her måde?
Jeg ville ønske jeg aldrig havde sagt det.

Besvarelser

Svar fra Lotte

Hej Mette,

Jeg er ked af at høre, at dit år har været dårligt. Det kan være svært at håndtere, når der sker flere dårlige ting inden for relativt kort tid.

Jeg selv havde det også rigtig svært og hårdt sidste år. Blandt andet også på grund af nogle dødsfald, sygdom og andre mindre gode episoder. Jeg fortalte heller ikke selv alt til mine veninder om mine tanker og gik med meget af det selv. Det er nemlig også utrolig hårdt at gå med det selv, så jeg synes kun, at det er flot af dig, at du har valgt at fortælle det til nogle af dine bedste veninder. Det har jeg også gjort med tiden, hvilket har været en god ting for mig. Det burde være en hjælp at komme ud med det og have andre til at lytte på en. Jeg er dog ked af at høre, hvordan dine veninder har reageret på din fortælling og dine tanker. Din bedste veninde er måske sur på dig, fordi hun har svært ved at forstå, at du har været så langt nede. Hun ønsker jo ikke at miste dig på nogen måde. Når hun så får at vide, at du har haft selvmordstanker, så er hun måske blevet virkelig ked af det, hvilket nogle gange kan komme til udtryk ved, at man bliver sur.

Jeg tror, du bliver nødt til spørge ind til hvad, der gør hende så sur. Hvorfor hun reagerer som hun gør. Der er med sikkerhed en grund til at hun bliver sur over det. Selvfølgelig er det en rigtig ærgerlig situation, hvis du blot havde brug for noget støtte og måske et par opmuntrende ord. Det kan godt være svært at håndtere sådanne følelser som du har haft, som kan være en grund til at de opfører sig anderledes. De har måske svært ved at forstå hvilken kamp du rent faktisk har kæmpet og sidder med selv.

Jeg håber blot, at de har brug for lidt tid til at synke det hele, hvorefter I kan gå tilbage til et ligeså godt venskab som før. Dog med ekstra information om dig og hvordan dit liv hænger sammen. Jeg synes det eneste rigtige var, at du fortalte om dine tanker. Det skal bedste veninder også kunne håndtere. Så jeg er ked af, at du ønsker, at du kunne trække det hele tilbage igen.

Jeg håber, at de andre får en forståelse for dig og det du har været igennem. Du må jo prøve at spørge dem, om der er nogle ting de ønsker at få uddybet eller andet, der kan være med til at de kan forstå og hjælpe dig bedre.

Jeg håber, at dette var en lille hjælp :-)

Kærlige hilsner fra
Lotte
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om venner

Min Bff skal skifte skole.

Hej jeg er en pige på 11 og er lidt ked af det...Okay måske har du gættet det min bff skal skifte...

Føler hun er hård...

Hej jeg er en pige på 11, og min bff er lidt hård i det nogle gange.Okay så i min klasse har 4 og...

Skal jeg skifte klasse for at være sammen med mine rigtige venner?

Kære ungzoneJeg er en pige på 11 år, som går i b-klassen. På min årgang er vi to klasser, og n...

Min bedste veninde har ændret sig helt efter hun fik telefon

Kære BrevkasseJeg skriver til jer, fordi jeg har mistet min bedste veninde, selvom vi stadig ses. V...

Savner hende

Hej! jeg er en pige på 11 og savmer min(ex-)bff.Vi har haft et stort skændreri og hvis du læser n...