Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Droppet til fordel for kæreste

Indsendt af "Anonym" på 17 år

Hej Brevkasse. Denne besked er lang, men jeg håber virkelig, at I vil læse den alligevel!

Jeg har en problem, som jeg har gået og kæmpet med i lang tid. Jeg startede på gymnasiet sidste år, og i min gymnasieklasse fik jeg en virkelig virkelig god veninde (vi kalder hende lige A). I vinterferien for et halvt års tid siden fik A en kæreste fra vores klasse. Jeg observerede, at hun begyndte at bruge rigtig meget tid sammen med ham og prioterede aftaler med ham højere end aftaler med mig (+ hun droppede aftaler til fordel for kæresten). Det begyndte at irritere mig, så jeg sagde det til A på en pæn måde, og hun sagde, at hun var ked af det og nok skulle tænke over det. Det hjalp på ingen måde, og det magiske venindeforhold A og jeg havde, forsvandt ligeså stille.

Derfor begyndte jeg at bruge tid sammen med en anden pige fra min klasse (hende kalder vi B). A begyndte at søge endnu mere hen mod sin kæreste og aflukke sig fra de andre piger i klassen, og hun fortalte mig, at hun synes, at B og jeg var begyndt at holde hende uden for, når man fx sad i klassen i et frikvarter.

Status nu er, at ligesiden at vi er begyndt i 2G, har A virket sur på mig. Jeg har siddet sammen i alle timer med B, men når jeg har søgt over til A og spurgt om hun ville arbejde sammen, har hun virket afvisende og ville hellere løse skoleopgaverne alene.

Mit spørgsmål er: Hvad skal jeg gøre? A virker misundelig over, at jeg bruger meget tid sammen B, men det er da klart, når A har droppet mig til fordel for sin kæreste. Skal jeg give op på A og bare droppe venskabet for evigt?

Besvarelser

Svar fra Cæcilie

Kæreste Olive,
At man langsomt ser mindre og mindre til hinanden er desværre noget som sker meget ofte, når den ene part får en kæreste.
Du vil også selv opleve hvordan du kan komme til at glemme dine veninder når du får en kæreste som du er helt væk i. Det er helt naturligt. Det er ikke fordi hun ikke vil prioritere dig, men fordi at kærlighed gør blind, så hun ser ikke hvordan hun lige pludselig nedprioriterer jeres venskab. Også selvom du har sagt det til hende.
Det er den barske sandhed for mange venskaber. Men dog er det ofte at det kun er det første stykke tid, imens de stadig er nyforelskede.
Hvis jeg var dig, ville jeg tage en snak med din veninde, og forklare hende alt det som du faktisk lige har forklaret her. For hun forstår tydeligvis ikke hvorfor du er begyndt at bruge så meget tid sammen med din anden veninde. Det er vigtigt at du forklarer hende hvorfor.
Der er nemlig ingen grund til at blive uvenner over en misforståelse. Og jeg kan høre på dig at i har et helt specielt venskab. Det synes jeg at du skal kæmpe for.
Det kan være rigtig svært at konkurrere med en kæreste, men det skal du sådan set heller ikke. For det er ikke dig der skal kæmpe for at få tid med din veninde, det er hende der skal give dig plads til at i kan være mere sammen.
Fortæl hele hele sandheden. Jeg er sikker på at i nok skal finde ud af det sammen!
Knus Cæcilie

Svar fra Liv-Maria

Hej Olivie! :) 
Jeg forstår godt, at din situation gør dig fortvivlet. 
Mit bedste råd til dig ville nok være, at du skulle prøve, at tage snakken op med A endnu engang - Hvis du altså stadig har lyst til, at være veninder med hende og hvis du savner jeres forhold? For som du selv skriver, kan det jo være, at hun nu er blevet misundelig, og det kan være, at det forhold du nu har fået til B, har fået hende til at indse, at hun savner dig, men måske har svært ved at sige det? Men i så fald synes jeg, at du skal sørge for at understrege, hvor ked af det, hun har gjort dig, og hvad der skal til for, at hun kan "vinde din tillid tilbage". 
Dog vil jeg sige, at du skal mærke efter, om du overhovedet er interesseret i, at A og dig skal snakke sammen igen, efter det som er sket imellem jer? Du må ikke føle dig forpligtet til, at opsøge A igen, da det netop er hende, som har droppet dig, som du også selv skriver. 
Jeg håber virkelig, at du finder ud af det hele! :) For det er aldrig en sjov situation at stå i.
Mange hilsner, Liv-Maria. 
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om venner

Min Bff skal skifte skole.

Hej jeg er en pige på 11 og er lidt ked af det...Okay måske har du gættet det min bff skal skifte...

Føler hun er hård...

Hej jeg er en pige på 11, og min bff er lidt hård i det nogle gange.Okay så i min klasse har 4 og...

Skal jeg skifte klasse for at være sammen med mine rigtige venner?

Kære ungzoneJeg er en pige på 11 år, som går i b-klassen. På min årgang er vi to klasser, og n...

Min bedste veninde har ændret sig helt efter hun fik telefon

Kære BrevkasseJeg skriver til jer, fordi jeg har mistet min bedste veninde, selvom vi stadig ses. V...

Savner hende

Hej! jeg er en pige på 11 og savmer min(ex-)bff.Vi har haft et stort skændreri og hvis du læser n...