Brevkassespørgsmål
Er jeg god for min veninde
Indsendt af "Anonym" på 16 år
Hej
Min veninde og jeg bliver ret tit uvenner, og 90% af gangene er det mig "sætter det hele i gang". Jeg bliver ked af det når jeg skændes med hende, men nogen gange er det som om jeg bare har lyst til at være uvenner. Jeg ved ikke om det er meningen at man skal føle sådan men det gør jeg. Når vi bliver uvenner er det typisk fordi jeg har skrevet noget over sms med vilje som gør hende ked af, og så forsvarer jeg mig selv bagefter. Hun hader når jeg skriver sådan til hende over sms for hun forstår aldrig hvad jeg mener. Når vi er blevet uvenner kan hun finde på at brase ind hjemme hos mig, og det giver mig et chok hver gang. Efter hun så har været her i 10 min bliver hun sur over ingenting og går (jeg følger efter self). Jeg ved ikke hvorfor hun gør det... Når jeg prøver at undskylde overfor hende tager hun altid skylden og det er sgu irreterende. Hun siger også altid at hun er en dårlig veninde, men det er faktisk omvendt, føler jeg for hun gør aldrig noget. Jeg har tit haft lyst til at sige til hende at jeg ikke er god for hende, men har aldrig haft modet og vil heller ikke hvis jeg ikke er det. Derfor er det vigtigt at i svarer ærligt.
Hilsen Freja
Svar fra Johanne
Hej Freja!
Det er selvfølgelig helt naturligt at skændes med sine veninder engang imellem. Jeg er dog rigtig ked af at høre, at du og din veninde tit bliver uvenner - sådan skulle det jo helst ikke være.
Det, som jeg lægger meget mærke til, er, at du udmærket godt selv er klar over, at det ofte er dig, som er "roden" til skænderierne. Du beskriver, at det nærmest er en lyst til at være uvenner, som får dig til at starte konfrontationerne, men samtidig bliver du også ked af det, når I skændes.
Jeg kan godt forstå, hvis det føles rigtig forvirrende - selvfølgelig er det ikke meningen, at du skal have det sådan. Jeg synes først og fremmest, du skal spørge dig selv, om det i virkeligheden er en veninde, som du ønsker at holde fast i? Hvis det er tilfældet, vil jeg råde dig til at begynde at arbejde med trangen, så du kan undgå gang på gang at såre din veninde, så hun bliver ked af det, sur eller får skyldfølelse - det er i mine øjne ikke et sundt venskab...
Jeg vil foreslå, at du prøver at finde modet til at tage en snak med hende, hvor du får forklaret de ting, som du indrømmer herinde. Måske synes du det er svært, men jeg er sikker på, at du kan finde en måde at arbejde med problemet på - første skridt er i hvertfald selverkendelse.
Derudover vil jeg råde dig til at snakke om det med dine forældre, eller en anden voksen person, som du føler dig tryg ved. Det kan også være en mulighed at tage kontakt til lægen eller en psykolog, så du kan finde ud af, hvorfor du føler, som du gør.
Held og lykke med det!
Mange hilsner Johanne
Svar fra Cæcilie
Kæreste Freja,
Det lyder til at være et komplekst problem.
Som jeg forstår det, så vil du faktisk gerne være uvenner og starter derfor dramaet, men når i så er uvenner så vil du faktisk ikke være uvenner?
Har du tænk på hvorfor du synes at det er så spændende at starte en fejde? Kunne det være dramaet der får dit blod til at boble? spændingen?
I så fald synes jeg at du skal skåne din veninde for dit behov for drama. For hun har tydeligvis ikke det samme behov. Der er grænser for, hvor meget man som veninde kan holde til. Og hvis du fortsætter, risikerer du at miste hende til sidst. Jo ældre hun bliver, jo hurtigere finder hun sandsynligvis ud af at hun ikke gider at finde sig i den behandling.
Finder du det svært ikke at få dit drama fix, så bør du undersøge hvad der ellers kan give dig samme følelse, uden at du lader det gå udover andre. En oplagt mulighed kunne være amatør teater. Der får du lov til at skeje ud som du vil, uden at det går udover nogen.
Jeg håber at du kan få dulmet dit indre behov uden at det går ud over din veninde.
Al held og lykke herfra!
Knus Cæcilie
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år