Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Okay at have sex med venindes eks?

Indsendt af "Anonym" på 19 år

Hej TheLove
Er det okay at have sex med venindes eks-kæreste?

Jeg har en veninde som jeg har venner med siden 1.g,det sidste stykke tid har jeg ikke rigtig følt at hun var en veninde overfor mig. Hun har ikke behandlet mig med respekt eller været den tro ven. Jeg har opgivet halvt om halvt på hendes da jeg ikke længere synes hun er noget værd for mig. Lige nu er hun en jeg kun har det sjovt med og ikke en jeg betroer ting til.
Hun kom så sammen med ham her hendes eks.Det fungerede så ikke længere mellem dem og de slog op for lidt under et år siden. Efterfølgende var de først sådan gode venner, og havde sex et par gange men ikke føleses præget. Det er så endt med at de er uvenner, fordi min veninde har været lort overfor ham.
Det skal lige siges jeg var venner med hendes eks før de blev kærester
Ham og jeg har et ret godt venskab og har de samme meninger og holdninger, om min veninde da vi begge har oplevet lidt af de samme ting omkring hende.

Her til nytår begyndte vi så at snakke sammen ( han hjalp mig med rigtige mange ting) og havde det rigtig sjovt sammen. Så det endte med at vi kyssede (min venindes eks og jeg). Jeg var ret fuld og kan ikke huske særlig meget, men husker dog jeg afviste flere gange og ikke ville noget mere. Men det skete og jeg fik det stoppet før der skete mere. Efter meget kort tid fortalte jeg hende hvad der var sket ... Hun tog det ikke så tungt, men var lidt skuffet over at jeg kunne finde på det(kan jeg godt forstå). Hun er kommet videre og har fundet en ny kæreste.
Hendes eks er så blevet ved med at kører på mig efter en bytur, og det endte med at vi havde halvt sex. Jeg bad ham om at stoppe flere gange osv. men jeg blev alligevel revet med i det. Jeg bad ham så med at stoppe helt... Hvilket han også gjorde, men blev lidt sur. Prøvede så at forklarer ham at der er en girl-code der siger, at man tager ikke hinandens eks, med mindre man siger det ok. Ved så bare ikke om jeg gider at have den girl-code eftersom hun ikke er en særlig god veninde og at det kun er sex( ingen følelser).
Jeg ved ikke om jeg skal fortælle min veninde det og det egentlig okay at lave noget med ham?

Jeg ved ikke om jeg ubevidst prøver at komme væk fra hende ved at gøre noget dumt overfor hende eller at jeg bare er så fuld at jeg ikke tænker mig om. Jeg vil stadig gerne kunne vise at mine andre veninder kan være tro overfor mig, selvom jeg har gjort dette. Anyway håber i kan hjælpe :)

Besvarelser

Svar fra Josefine

Hej Mulle :-)
Om det er okay er noget du må gøre op med dig selv, det skal jeg ikke gøre mig til dommer overfor. Og det er vel i virkeligheden din venindes mening der er relevant i din situaiton, ift. hvorvidt hun synes det er okay eller ej. 
Du snakker om girl-code som om at du er helt klart over at der er en uudtalt regel om at man ikke er sammen med hinandens eks-kærester og så har du vel egentlig gjort noget der ikke var helt okay.
Jeg tror du skal være forberedt på at hvis du fortæller hende det, så kan du miste hende som veninde, for du har jo brudt en tillid. 
Måske du skal finde ud af hvor meget hun egentlig betyder for dig, for det lyder som om I ikke rigtig er samme sted og hellere få en snak og få det ordnet på en pæn måde, end at hun skal blive gal over beskeden om hendes eks fra nogle andre.
Knus, Josefine

Svar fra Gustav

Hej Mulle :-)

Jeg kan godt se, at du er havnet i noget af en problematik. Sådan jeg forstår dit brev, så spørger du, om det er ok, at du laver noget med en venindes eks, selvom du egentlig ikke ser jeres venskab så tætte mere.
Du skriver, at du ikke ved, om du vil have denne girl-code med din veninde, men dine andre veninder gerne må være tro mod dig, selvom du har gjort dette. I mit hoved hænger dette ikke sammen, og jeg forstår dit brev som om, at du lidt forsøger at retfærdiggøre, at du har været sammen med hendes eks, ved at hun har været en dårlig veninde. Det tror jeg, at du skal passe på med, og jeg vil råde dig til at skille tingene ad.
Det skal lidt være op til din egen samvittighed, om du kan tillade dig at være sammen med hendes eks. Men hvorfor vil du det, hvis det bare er sex? Så er der mange andre fisk i vandet, som du kan kigge efter uden at skulle tage denne problematik op. Særligt når din veninde har sagt, at hun blev skuffet over, at I kyssede. At din veninde har behandlet dig dårligt betyder ikke, at du kan gå over hendes grænse på den måde.
Konkret vil jeg råde dig til, at du fortæller veninden, hvad der er sket. Derudover vil jeg også fortælle hende, hvordan du synes, at hun har behandlet dig dårligt. Så vil jeg råde dig til ikke at være sammen med fyren igen, hvis der ikke ligger mere bag end sex. På den måde tager du ejerskab over dine handlinger, og det vil gøre, at dine veninder stadig vil kunne være tro mod dig.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig. Al held og lykke i fremtiden! :)
VH.

Gustav


Svar fra Alberte

Hej Mulle,
Jeg synes du skal overveje, om du i virkeligheden at sætte jeres venskab over styr for den her fyr. Det er ikke kun dit venskab med din veninde der kan lide under dit valgt. Dine andre veninder vil, som du selv nævner, måske ikke synes du er en god veninde hvis du vælger at være sammen med ham, og hvis din veninde bliver ked af det.
Hvis du ikke er forelsket i ham, så synes jeg ikke der er nogen grund til at være sammen med ham - der kommer andre end ham, tro mig! Desuden synes jeg også, at du bør oveveje, om du overhovedet har lyst til at være sammen med én der bliver sur hvis du siger nej? Det lyder ikke helt godt i mine ører.
Hvis du er sikker på, at du vil være sammen med ham, så vær i det mindste ærlig og vis din veninde den respekt at fortælle hende hvordan du har det - det synes jeg du skal gøre uanset! :-)
Held og lykke med det!

Hilsen Alberte

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om venner

Min Bff skal skifte skole.

Hej jeg er en pige på 11 og er lidt ked af det...Okay måske har du gættet det min bff skal skifte...

Føler hun er hård...

Hej jeg er en pige på 11, og min bff er lidt hård i det nogle gange.Okay så i min klasse har 4 og...

Skal jeg skifte klasse for at være sammen med mine rigtige venner?

Kære ungzoneJeg er en pige på 11 år, som går i b-klassen. På min årgang er vi to klasser, og n...

Min bedste veninde har ændret sig helt efter hun fik telefon

Kære BrevkasseJeg skriver til jer, fordi jeg har mistet min bedste veninde, selvom vi stadig ses. V...

Savner hende

Hej! jeg er en pige på 11 og savmer min(ex-)bff.Vi har haft et stort skændreri og hvis du læser n...