Jeg er en pige på 17 år som står i en situation hvor jeg ikke ved hvad jeg skal gøre.
Her i sommers startede jeg i 10 klasse og glædede mig til at få en helt ny start og alting startede også godt.
Jeg kom fra en klasse hvor jeg var blevet holdt udenfor og bagtalt i et helt år og min bedste veninde havde en da valgt mig fra fordi de andre i min klasse pludselig ikke kunne lide mig.
Nu er jeg lidt i samme situation igen. Jeg har fået en kæmpe flok nye venner i min nye klasse og virkelig kan lide mig for den jeg er, men her over julen har de holdt en masse fester som jeg desværre ikke har kunne være en del af fordi jeg havde en masse arbejde over julen. Nu taler de så ikke til mig, og hvergang de holder noget eller ses efter skole er de helt holdt op med at invitere mig. Når jeg prøver at snakke med dem svare de mig men det er som om de bare helst vil have at jeg går, og de svare altid kolde og korte svar.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre jeg var så glad for at endelig være kommet ind i en klasse hvor jeg bare kunne være migselv men nu er det bare sidste år om igen.
Håber i kan hjælpe mig
Hey du :)
Lad mig først lige sige, at det er virkelig godt, at du ikke går med det her alene, men i stedet søger hjælp og gode råd.
Jeg kan godt forstå, at det virkelig må være hårdt at opleve, at historien gentager sig, når det nu er gået så godt.
Hvis jeg skal give dig nogle konkrete råd, så kan du måske prøve at arrangere noget med dem fra klassen eller nogle af dem. Det kunne fx være, at du kunne holde en fest, stå for at I er nogle, der tager sammen i biografen, tage på cafe eller måske holde en filmaften hjemme hos dig. Så viser du dine venner, at du rigtig gerne vil genskabe venskabet. Hvis dette ikke skulle virke, så er mit andet råd, at du hiver fat i nogle af dem. Det kan være, at du måske har en eller to, som du var mere tæt på end andre. Under rolige omgivelser - måske hjemme hos en jer? Der vil jeg råde dig til, at du fortæller dem det, som det er. At du oplever, at du bliver lukket ude og gerne vil tilbage til, hvordan det var før jul.
Hvis det stadig ikke bliver bedre efter dette, så vil jeg råde dig til at få
hjælp fra en lærer.
Jeg håber, at dette
kunne hjælpe dig. Jeg ønsker dig al held og lykke! :)
VH.
Gustav
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år