Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Kan ikk lade ver med at lyve

Indsendt af "Anonym" på 13 år

Hej brevkasse...jeg har et mega stort problem...det er fordi jeg er begyndt med at lyve rigtig meget for tiden og det er noget rigtig f*** lort..det hele startede en dag hvor keg var hos min veninde og hun er sådan en der godt kan lide at prøve ting af osv..så en dag skulle vi hjem til en af hendes venner og da vi så var kommet hjem til ham så sad de andre og drak algohol og røg og det var jeg så den eneste der ikk gjore så blev det hele til et stort gruppe præs og så kom jeg så også til at gøre det..min mor og far ved det ikk endu men det skal heller ikke vide det...så ville jeg fortælle det til em af mine andre veninder i skolen, men så hørte dem der sad bag mig det, også har de så sagt det videre, også tror alle at jeg er en der blir stiv hele tiden osv...

men det er efter hånden meget lang tid siden men af en e!ler anden grund bliver jeg ved med at spille smart med det !!? Jeg ved ikk hvorfår men mit størreste problem er at engang havede jeg et rigtig dårligt forhold til mine forældre...også skulle jeg self også lige fortælle at min far hader osv men jeg har et godt forhold til mine forældre!!?. 
Jeg prøver også at virkelig styre mig og hive i mig selv men for hver dag der går bliver det bare endu være og en ny løgn kommer og jeg tør virkelig ikk fortælle sandheden og jeg har også mistet mangen venner osv på løgne ! Hvad skal jeg gøre !!? Hilsen løgneren

Besvarelser

Svar fra Nanna

Kære du!
Det lyder til, at du har det rigtig dårligt med, at du er begyndt at lyve over for venner og familie, så sådan som jeg ser det, så er du allerede et skridt i den rigtige retning - du kan nemlig først ændre noget, når du er bevidst omkring dine handlinger, og selv har indset noget uhensigtsmæssigt ved dem. Måske du også fremover niver dig selv en ekstragave i armen, hvis du kan mærke, at du er ved at fortælle en løgn?

Det lyder til, at du rigtigt gerne vil ændre på, at du lyver. Måske har du allerede forsøgt at udbedre nogle løgne og stoppe med at lyve, men  erfaret, at det er svært for dig? Det kan jeg godt forstå, hvis det er. Jeg ville ønske, at jeg kunne give dig et forslag til en nem vej ud af det, men det kan jeg desværre ikke. 

Mit bedste råd er, at du må tage tyren ved hornene, og snakke med de mennesker der betyder noget for dig, omkring hvordan det hele er eskaleret, og at du har båret på nogle løgne, som du skammer dig rigtig meget over. Hvis du samtidig gør det klart for personerne, at du fortæller dem det, fordi du er rigtig ked af, at have løget, og fordi du er bange for, at miste dem, så er der en chance for, at de vil modtage det godt. Du skal være forberedt på, at det ikke bliver nemt, og at nogle personer vil blive sure på dig til en start, men måske vil de ændre mening når de har tænkt lidt over det, og indset hvor flot, modent og modigt de er af dig, at fortælle sandheden.

Jeg ønsker dig alt held og lykke, og uanset hvad, så skal du vide at jeg synes at det er super flot, at du selv ønsker ar ændre på din adfærd omkring dine løgne.

De bedste hilsner, Nanna.

Svar fra Mads

Kære ”anonyme”

Der eksisterer og dominerer desværre en kedelig tendens i din aldersgruppe, hvor det vigtigste er at fremstå ”cool” og ”fremme i skoene”, uanset hvilkes bekostninger det så må være på. Dette medfører ofte et gruppepres, som du selv beskriver, at du har været ude for.

Jeg ved 100% sikkert selv, hvor svært det kan være at sige nej – men jeg taler af erfaring, når jeg siger, at de personer der tør gå imod majoriteten og sige fra, er dem der opnår den største respekt!

Jeg tror dit problem med lyveriet vil hjælpe, hvis du tillader dig selv, at være dig selv. Sig fra hvis der er ting du ikke har lyst til, så brug i stedet din tid sammen med nogle mennesker, hvor du ikke behøver leve op til ting du ikke har lyst til, og blot kan være dig selv. Det er jeg overbevist om, vil hjælpe på dit problem.

Alt det med drikkeri og alt det andet skal nok komme længere henne i dit liv, du er kun 13 år, det bør du ikke spekulere på allerede. Og begynd at være ærlig overfor dine forældre, som oftest er de udmærket klar over, når du stikker dem en hvid løgn!

De bedste tanker herfra,

Mads.

Svar fra Amar

Hejsa kære 13-årige pige.

Det er meget normalt at lyve, og alle mennesker gør det i ny og næ.

Sådan som jeg opfatter din historie, så synes du ikke selv, at du er god nok. Du prøver at ændre på din egen identitet, ved at begynde at opdigte og fortælle løgnhistorier som får dig til at føle dig bedre tilpas. Problemet er at du ikke kan leve et liv baseret på løgne, da du hele tiden vil frygte for at blive opdaget af andre.

Jeg vil personligt råde dig til at arbejde med dit selvværd, tænk på dig selv som den person du er. Du er unik og anderledes fra andre personer, netop pga. din egen identitet. Du skal fokusere på det der gør dig lykkelig, og HUSK! Der er ingen der gøres lykkelig af løgnen. Tænk kun positive tanker og ikke hold din egen identitet skjult.
Du skal være den du er, og sæt pris på dine mangler. Prøv at bruge energi på andre mennesker i din omgangskreds (venner, veninder, familie osv.) og gør dem glade, så kommer du til at få nogle fantastiske oplevelser som du vil huske og være glad for at dele. Hvis du er bange for at dine løgnhistorier har taget overhånd så vil jeg anbefale dig at tale en snak med skolepsykologen, da han kan støtte dig i din sag.

Det er vigtigt at du begynde at respektere dig selv og accepterer dig selv for den du i virkeligheden er.

Håber mit svar kunne hjælpe.

Bedste hilsner, Amar.


Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om venner

Min Bff skal skifte skole.

Hej jeg er en pige på 11 og er lidt ked af det...Okay måske har du gættet det min bff skal skifte...

Føler hun er hård...

Hej jeg er en pige på 11, og min bff er lidt hård i det nogle gange.Okay så i min klasse har 4 og...

Skal jeg skifte klasse for at være sammen med mine rigtige venner?

Kære ungzoneJeg er en pige på 11 år, som går i b-klassen. På min årgang er vi to klasser, og n...

Min bedste veninde har ændret sig helt efter hun fik telefon

Kære BrevkasseJeg skriver til jer, fordi jeg har mistet min bedste veninde, selvom vi stadig ses. V...

Savner hende

Hej! jeg er en pige på 11 og savmer min(ex-)bff.Vi har haft et stort skændreri og hvis du læser n...