jeg mødte en dreng for noget tid siden måske to år tro jeg? men hanvar meget glad pæn var han også vi talte om alt muligt sjovt og hyggede os mega meget. jeg hjalp ham med at prøve at score en pige fra hans klasse. de havde meget frem og tilbage, men det endte med at de ik kom sammen. jeg havde ondt af ham vi havde begge indrømmet at vi havde det dårligt alså depression dårligt vi havde begge en vinterdepression som fortsatte som ærligtalt stadig er her. efter det med ham og hende pigen blev det liiiidt være, han sagde fx at han følte at piger legede meget med ham. jeg bekymrede mig ik fordi han plejer at klare den slags ting, men denne gang stoppede sårgen ikke. han sagde at der var så meget smerte nu at han ville ønske at han bare kunne lukke af for følelser og være ligeglad. jeg spurgte om han så også ville være ligeglad med mig? han undgik spørgsmålet. han arbejdede på at lukke af. for hver dag blev han mere og mere ligeglad og så en dag sagde han at han ville være fuckboi. jeg spurgte hvorfor vil du påføre andre den smerte når du selv ved det gør ondt? han svarede at det hedder leg med andre eller bliv leget med. han lovede mig aldrig at blive 100% fuckboi, men den dag i dag er det som om det er en helt ny person der står overfor mig han er stolt af at sårge andre og manipulere andre jeg kan slet ik kende ham mer, jeg tror at han har nået bunde. han sagde at foreskellen på den gang og nu er at den gang var der stadig håb? men her i går så jeg et glimt af den gamle ham, han hjalp mig op da en fuckboi havde såret mig, så sagde han at den fuckboi ik havde fortjent mig.. er der stadig håb for at jeg kan få den gamle ham tilbage jeg kan ik klare at høre ham være stolt af at påføre andre smerte ? jeg ved at han ik er sådan hvad kan jeg gøre? hvis jeg overhoved kan gøre noget ???
Hey du! :)
Det lyder som en svær situation, som du og din ven står i. Det lyder til, at din ven vælger at ignorere sine følelser, i stedet for at bearbejde dem. Så jeg kan godt forstå, at du synes, at det er hårdt, da det selvfølgelig ikke er sjovt at se sine venner gå ned af den vej.
Du spørger, hvad du
kan gøre. Jeg vil råde dig til i første omgang at passe på dig selv. Det lyder
til, at du også kæmper med nogle svære ting, så du skal passe på, at du ikke
glemmer dig selv i håbet om at hjælpe ham.
Det jeg tænker, at du konkret kan gøre er, at du er der for ham, men samtidig
sætter grænser. Vis og fortæl ham, at du gerne vil snakke og lytte til, hvordan
han har det, men at du faktisk bliver såret og ked af det, når han fortæller
om, at han sårer andre.
Du kan ikke stå til ansvar for eller bestemme, hvordan han skal tackle situationer og opfører sig overfor andre. Men du kan være den veninde, som fortæller ham ærligt, hvordan det får dig til at føle og at du ikke synes om det, men samtidig at du er der for ham til at snakke om de ting, som ligger bag og kan være grund til det. For din egen skyld tænker jeg, at du i bund og grund må vise og fortælle ham, at du ikke støtter hans handlinger, men at du stadig er ven med hans "gamle jeg".
Jeg håber, at mit svar kan give dig lidt hjælp :) Al held og lykke herfra! :)
VH.
Gustav
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år