Brevkassespørgsmål
Den mindst vigtige i vennegruppe
Indsendt af "Anonym" på 14 år
Hejsa :)
Jeg skriver simpelthen herind, fordi jeg er rigtig ked af det, og håber i kan hjælpe.
Jeg har den følelse af at jeg er den mindst vigtige ven i min venne gruppe, hvis jeg ikke er der, ville de overhovedet ikke ligge mærke til det. Jeg elsker de her mennesker utroligt højt, men jeg føler ikke at de elsker mig nær så højt eller bare overhovedet. Jeg ved at de tit skriver sammen, altså som bare "Hey hvad så" eller andet. Der er aldrig nogen der skriver til mig, så jeg vælger tit at skrive til dem, men tit så er de online når jeg sender den, men vælger først at svare sådan 3-5 timer senere. Ellers lader de mig bare ligge på "læst". Derfor er jeg nu kun begyndt at skrive, når jeg har en spørgsmål eller hvis det er vigtigt, heller ikke her svarer de, eller jo måske efter lang tid efter at de har set den. Det er okay at de ikke svarer med det samme, men når jeg ved at de svarer andre med det samme, så gør det sgu lidt ondt. Jeg har ikke fortalt dem om mine følelser, fordi jeg er bange for hvad de vil tænke om mig? Og sige at jeg bare er for opmærksomhedskrævende eller sentimental. Jeg går også alt for meget op i hvad andre tænker og mig, i jeg ligger tit herhjemme og er bange for hvad andre tænker. Jeg græder tit, fordi jeg er bange for at lave den mindste fejl og så vil de ikke kunne lide mig mere. Jeg er selv bange når jeg er syg, at folk så tænker at jeg pjækker eller at jeg ikke er så syg, (selvom at jeg er meget syg, for ellers ville jeg aldrig være blevet hjemme). Det er lang tid siden at jeg har været syg, men hvergang der kommer en lille forkølelse, får jeg panikslag fordi hvis nu jeg bliver mega syg snart, hvad tænker folk ikke lige.
Hvad kan jeg gøre i denne situation ?
Kan jeg gøre noget, så jeg ikke tænker så meget over andres mening? Og er ligeglad, og gøre det der gør mig glad?
Svar fra Karoline
Hej med dig,
jeg vil besvare dit spørgsmål mht. veninderne først.
Det er ganske normalt, at nogle i en vennegruppe har et tættere forhold til hinanden end resterende. Men efter hvad du har skrevet, lyder det som om, at de holder dig uden for, og det er slet ikke okay. Hvis det er i det omfang, som du beskriver, er jeg sikker på, at de godt er klar over, at de holder dig uden for - det er ikke det rigtige veninder gør.
Jeg synes du skal fortælle dem det, hvordan de får dig til at føle, og hvis de ikke forstår det eller ikke har intentioner om at ændre sig, så synes jeg, du skal finde nogle nye venner, der vil nyde dit selskab, og som er det værd.
Mht. at du tænker for meget over, hvad andre tænker, er et meget normalt problem, både i din alder, men også min egen - jeg tænker også tit over det. Jeg tror det er en del af at være et menneske. Alle bekymrer sig om, hvad andre synes om dem, for man vil jo helst have, at folk kan lide én.
Det handler udelukkende om mentalitet - vær ligeglad! Det er nemmere sagt, end gjort. Men du skal gøre, hvad der gør dig glad, og ikke hvad der gør andre glade, eller hvad der får andre til at snakke. Folk vil altid finde noget at tale om, og det skal man altså være ligeglad med. Så længe du ved, at du er ærlig over for dig selv!
Jeg håber du bliver glad igen - det fortjener du!
Kærligst Karoline.
Svar fra Gustav
Hey du! :)
Jeg forstår godt, at
du synes, at det er hårdt, for din situation lyder virkelig heller ikke rar.
Det er vigtigt for mig i første omgang at sige, at det er godt, at du søger
hjælp og råd på den her måde, så du ikke bare lader tingene være, som de er.
Det er den bedste måde til at få det bedre, og det viser samtidig en stor grad
af modenhed, at du lytter til dig selv.
Sådan som jeg læser
dit brev, så ligger der to problematikker, som du søger råd til: At du føler,
at dine veninder ikke elsker dig ligeså højt som du elsker dem og at du tænker
meget over, hvad folk tænker om dig.
Hvis vi starter med
den sidste, så tænker vi alle sammen over, hvad andre må tænke om os. Det er en
del af, at vi er et socialt dyr. Men det burde ikke fylde så meget, at du hele
tiden tænker over det og at det ligefrem får dig til at græde. Derfor tænker
jeg, at det kunne være en god ide at snakke med en voksen, som du stoler på.
Det kan være dine forældre, en lærer, en ven af familien eller en helt fjerde,
og fortæl vedkommende hvordan du har det, og hvor meget det fylder hos dig. Du
kan bruge dit brev her som hjælp til at få det sagt. Vedkommende kan være en
støtte og hjælpe dig videre, for jeg tænker, at det kan være, at du skal have
hjælp til at få styr på de tanker. Det kan være hos din læge eller måske en
psykolog. Det er vigtigt for mig at understrege, at du ikke er syg og der ikke
er noget alvorligt i vejen, men det lyder for mig som om, at du har brug for
hjælp af en fagperson til at få nogle simple teknikker og redskaber til at få
styr på de tanker.
Hvis vi så ser på
din problematik med dine veninder, så tror jeg, at de teknikker og redskaber
også vil kunne hjælpe dig til, hvordan du bedst tackler den situation. Men
indtil du kommer så langt, så vil jeg råde dig til to ting: fortæl dine
veninder, hvordan du har det. Hold det på din banehalvdel med, at du føler dig
udenfor i gruppen og at du gerne vil have en snak om det, så der kan blive
snakket ud, hvis der er et eller andet. Derudover så overvej, om der er andre
veninder eller venner, som du kan fokuserer på. Måske er der en i din klasse, i
en anden klasse, igennem dine fritidsinteresser en person, som du kan starte et
nyt venskab op med, hvor du føler dig ligeværdig og vigtig i.
Jeg håber, at mine
svar kunne hjælpe dig! Det hele virker måske uoverskueligt lige nu, men det er
muligt at komme igennem det. Al held og lykke herfra! :)
VH.
Gustav
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år