Brevkassespørgsmål
Er Min ven homoseksuel?
Indsendt af "Anonym" på 19 år
Hej, jeg er i tvivl omkring, om min ven er homoseksuel. Han kan godt lide når jeg holder om ham, men prøver dog at afvise mig, i offentligheden.
Dette går mig meget på, og er bange for at jeg sender ham de forkerte signaler.
Kh. Min ven er homo
Svar fra Karoline
Hejsa,
Det er lidt svært for mig at vide i hvilket omfang dine "kærlige" omfavnelser er, men hvis du selv har fornemmelsen af, at det går over hans grænser, når i er i offentligheden, kan jeg godt forstå, at homoseksualitet kommer i dine tanker. Men spørg dig selv: Er der andre "tegn" på det? Har han haft en kvindelig kæreste? Giver han fyrer/venner komplimenter?
Jeg tror altid, det er et ømtålelig emne, når det kommer til seksualitet. Så hvis han er, men ikke har fortalt det endnu, så er han nok blot bange. Hvis du selv bare ser jer som kammerater, så prøv at ændrer den måde i hilser på hinanden, så i ikke krammer og lad generelt være med at holde om ham. Hvis han synes det virker mærkeligt, er det helt klart noget han vil reagere på.
Jeg synes ikke du skal forhøre ham om hans seksualitet, det kan være angstprovokerende, hvis han selv er i tvivl. Minimer det kærlige, så hvis han er homoseksuel, vil han ikke få de forkerte intentioner om jer to.
Jeg håber, at han tør springe ud snarligt, hvis han er homoseksuel, og at i to får et nemt og godt venskab,
Kærligst Karoline.
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år