Brevkassespørgsmål
Eks kæresten
Indsendt af "Anonym" på 20 år
Hej
Min eks kæreste og jeg slog op fordi han var mig utro nu vil vi gerne ses som venner han vil gerne være venner med fordele
Men problemet er at jeg desværre har følelser for ham selv om han har behandlet mig grimt/talt grimt til mig.
Der er rigtig mange der siger jeg ik skal se ham og han ik er god for mig men jeg vil/har rigtig svært ved at slippe ham da jeg jo har følelser osv
Han bliver ved med at sige forstå nu vi bare er venner
Hilsen Katrine
Svar fra Sofie
Kære Katrine,
Det lyder som om din ekskæreste får præcis, hvad han vil have ud af jeres aftale, og det kun er dig, der må gå på kompromis med dine følelser. Han siger, I bare er venner, men han vil stadigvæk gerne udnytte din sårbarhed og have sex med dig, selvom det betyder mere for dig end ham. Lyder det som et ægte venskab, der er værd at holde fast i? Det er altid svært at komme videre især oven på et grimt brud, men at have ekskæresten hængende i ens liv efterfølgende, gør det næppe lettere.
Jeg vil som dine venner råde dig til at tage afstand, for din egen skyld. Der er ingen, der siger, at I aldrig kan blive venner eller venner med fordele for den sags skyld. Men for lige nu er det vidst aller bedst med en pause fra ham, så du kan få bearbejdet dine følelser for ham i fred og få ro til at komme videre. Det virker til dine venner forsøger at passe på dig, så du ikke bliver såret - jeg vil råde dig til at stole på deres dømmekraft i denne situation, da følelser, især forelskelse nemt kan påvirke ens egen forståelse for hvad der er godt for én i det lange løb.
Held og lykke med det :) Du er altid velkommen til at skrive igen,
Mvh Sofie
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år