Brevkassespørgsmål
Jeg kigger med fra sidelinjen
Indsendt af "Anonym" på 19 år
Hej brevkasse
Jeg sidder med en stikkende fornemmelse i brystet og tårer ned ad kinderne. Det gør ondt at være hende, der ikke bliver inviteret med.
Jeg har aldrig været populær, men jeg har altid haft mine tætte venner. Det har ikke været et problem for mig før nu, hvor jeg ikke længere har nogle tætte venner, som jeg ses med ofte.
Jeg bliver student på mandag, og jeg glæder mig sindsygt meget, men jeg er også utrolig bekymret for, om jeg skal sidde hjemme hele ugen. Jeg er ikke blevet inviteret med til studentergilder eller studenterfester. Jeg snakker nok med folk til at vide alt, hvad der foregår, men ikke nok til at blive inviteret med. Det gør ondt, for jeg vil så gerne. Jeg har forsøgt at snakke med folk (primært fra min klasse) og høre, hvad planen er, når vi bliver studenter, men der kommer aldrig et egentligt svar. Lige nu sidder jeg med en følelse af, at jeg glæder mig til, at gymnasiet er over. Det er anstrengende at skulle være den, der tager intiativ hver gang, men jeg forsøger, og jeg smiler, og jeg er glad, men jeg er aldrig nok. Folk siger altid, at jeg er sjov at være sammen med, men jeg er åbenbart ikke sjov nok. Jeg lyder rigtig pessimist nu, og jeg bryder mig ikke om det, men hvis ikke jeg kan skrive mine følelser her, hvor kan jeg så?
Jeg har en fantastisk kæreste, som jeg har været sammen med i 1,5 år. Han bliver student samme dag og er villig til at droppe alle hans planer for at fejre det med mig. Han er heller ikke den populære type, men hans klasse er bedre til at holde noget for alle, end min klasse er. Han kender følelsen af ensomhed, jeg sidder med lige nu. Ofte har jeg også været det eneste tætte, han har.
Jeg er splittet i mellem at være taknemlig over at have ham og sætte pris på at være sammen med ham den dag, og så ikke vil være kærestekedelig og fejre det med venner og øl i stedet. Jeg vil allerhelst fejre huen med venner og øl, som man jo gør som ung, men der er ingen venner at fejre det med.
Jeg søger som sådan ikke et råd. Jeg føler bare, det er sindsygt tabubelagt at sige højt, at man er ensom, og at man ikke er blevet inviteret til noget. Så derfor skriver jeg det her. Jeg har ikke lyst til at være 19 år og kun have min kæreste. Jeg vil gerne nyde, at jeg er ung. Jeg har det sjovt, når jeg er på bar osv., men det kræver nogle at tage derhen med.
Mvh.
Svar fra Tia
Kæreste Du,
Øv hvor er det dog nogle forfærdelige tanker og følelser du sidder med. Også endda her i den her periode af livet, hvor du skal have det sjovt og være ekstra glad, når du afslutter din ungdomsuddannelse. Det er træls situation, og jeg er så glad for, at du fik taget mod til at skrive herind til os. :)
Jeg kan sagtens forstå, at du er bekymret for, om du bliver inviteret med eller ej, og det er da også voldsomt tarveligt, at man ikke følger den uskrevne regel, om at invitere hele klassen hjem til studentergilde? Sådan var det da i "gamle dage". Muligvis var nogle bare bedre venner med nogen end andre, og det er også helt fint. Men efter at have gået i klasse sammen i 3 år, så skal man da slutte det hele af i et fællesskab med huerne på hovedet. Jeg tænker, hvad vil der ske, hvis du inviterede din klasse hjem til studentergilde hos dig? Det kunne vel være en start for at skabe fælleskab, og så kan det være, de også inviterer dig med til deres? Du nævner, at du tidligere havde en gruppe tætte venner, men det har du ikke længere. Hvad skete der med dem, hvor blev de af?
Du kan vel naturligvis også fejre din dag og resten af studenter-periode med dine venner uden for klassen. Husk på, at hvis de ikke vil dig, så er der ikke, så meget du kan gøre for at tvinge dem til at være sammen med dig. Det ville heller ikke være sjovt for nogen af jer. Det vil være ligesom at vande en rådden blomst - det hjælper ikke. Så hellere bruge din værdifulde tid sammen med nogle mennesker, der rent faktisk holder af dig. Din familie; forældre, bedsteforældre, søskende, fætter/kusiner, onkler/tanter, familie-venner, naboer, venner fra folkeskolen..
Jeg forstår dig fuldt ud, men der er ingen grund til at hænge med næbbet i den her periode. Det her er DIN periode, så snart du får sat den hue på dit hoved, vil det være en følelse, du altid vil mindes og tænke tilbage på. Trods du ikke bliver inviteret til studentergilde, så lov mig, at du lader vær med at blive indendørs i den her periode. Hiv dine forældre med ud og gå en tur eller ud og spise. Ta' din søskende med hen i iskiosken/på stranden. Eller tilbyd din mor at gøre noget så kedeligt som at tage ud og handle! HUSK dog blot at lade din fine hue pynte på dit hoved imens du gør alt! For tro mig, så møder du kun venlige blikke, smil og dejlige lykønskninger alle vegne. Fra kendte og ukendte ansigter. Din hue er en fribillet til venlighed! Det er en fantastisk følelse, og man kan slet ikke stoppe med at smile!
Og så må jeg lige minde dig om, hvor utrolig heldig du er at have så fantastisk en kæreste, der tænker på dig. Ikke alle er så heldig som du. Hvor er det fedt, at han tilbyder at være sammen med dig end hans egne venner. Og jeg kan godt forstå, at du ikke vil have, at han fremstår som kæreste-kedelig, men en mulighed kunne da være, at du tog med til hans klasses fester som hans ledsager? I er vel alle 3.g'ere og dem fra hans klasse kender sikkert også dig på den ene eller den anden måde. Hvorfor så ikke fejre det med dem istedet? :)
Når dette er sagt, så husk på, at det her er en fin afslutning på en periode af dit liv. Nu står du klar til nye udfordringer, hvor alt starter forfra. Det et nyt kapitel, hvor du kommer til at møde nye mennesker, som du lærer at kende og bliver venner med.
Held og lykke med eksamen på mandag, og tillykke med huen på forhånd!
Kærligst Tia
Svar fra Amar
Kære dig! :-)
Først og fremmest stort tillykke med at du bliver student. Det er en fantastisk tid, som du kan nyde med alle og enhver! Det der primært undrer mig, er at jeg klasse ikke holder noget samlet? Du er heller ikke den eneste, der føler det på den måde. Selvom du har gået i den klasse i tre år, kan det sagtens være, at du ikke har følt dig tilrette. Har du overvejet at undersøge om du kan tage med ham til de forskellige studentergilder? Jeg kan sagtens forstå dine frustrationer, men synes ikke de bør spolere din studieafslutning. Hvis du ikke føler, at du kan skabe vennekontakter gennem skolen, har du så prøvet at melde dig ind i noglen foreninger, hvor der er mennesker, som deler samme interesser som dig?
Håber mit svar kunne hjælpe...
Bedste hilsner
Amar
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år