Brevkassespørgsmål
Ingen støtte hjemmefra
Indsendt af "Anonym" på 18 år
Hej, jeg har en veninde der danser på eliteniveau og derfor tager til mange turneringer, også i udlandet. På disse ture er det hendes far der tager med og nærmest skygger hende. Hjemme er hendes forældre meget beskyttende og vil ikke lade hende sove ude efter fester, selvom hun er 18, fordi de ikke stoler på hende, uden grund. Hun har til mig og nogle andre fortalt at hun gerne vil stoppe med at danse, men ikke til sine forældre endnu. Hun mener at de vil slå hånden af hende og hun har endda kigget på et andet sted at bo. I forvejen behandler hendes forældre hende ikke så godt og støtter hende ikke i det hun ønsker. Hvordan kan jeg hjælpe hende, hun er tydeligvis stresset over den situation hun står i, men ved ikke hvad hun kan gøre?
Svar fra Pernille
Hej "Julie"
Det er en svær situation for dig som veninde at blande sig i, men det vigtigste er at du er der på sidelinjen til at støtte og hjælpe hende.
Du kan anbefale hende at sætte sig ned med sine forældre og få en lang snak med dem, og forklare dem hvordan hun føler. Det lyder som om at de kan være svære at forklare sig overfor, men som langt de fleste forældre er jeg sikker på at de vil forstå hende. Forældre vil (oftest) altid hvad der er bedst for deres børn, og hvis hun ikke har lyst til at danse skal hun jo heller ikke tvinges.
Hvis det ender ud i at de "slår hånden af hende" så er hun jo over 18, og så er det muligt for hende at finde en lejlighed at bo i. Hvis det bliver sådan, så må du være der for hende som en god veninde og støtte hende igennem det, og så er jeg sikker på at hun får det meget bedre.
Mvh. Pernille
Svar fra Nick
Goddag Julie..
Det bedste du kan gøre for at støtte hende, er at fortælle hende og vise hende at du er der for hende..
Du kan kun tilbyde din hjælp, du kan ikke tvinge hende til at tage imod den..
Så det er begrænset hvad du kan gøre, men at snakke med hende og at tilbyde den hjælp du kan, er det bedste du kan gøre..
Hvad du kan tilbyde af hjælp, ved kun du.. Det kan være du kan hjælpe hende ved at hun har en at snakke med, det kan være du kan hjælpe hende ved at være sammen med hende, det ved kun du :)
Jeg håber dette har hjulpet lidt, ellers skal du være velkommen til at skrive igen eller fange os på chatrådgivningen :)
//Staberlicious
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år