Brevkassespørgsmål
Flytte for mig selv?
Indsendt af "Anonym" på 15 år
Hej brevkasse
Fandt jer, da jeg ledte efter en brevkasse, som kan hjælpe mig. Det håber jeg at I kan, ellers må jeg jo lede videre efter nogle andre.
Sagen er den, at jeg har en del problemer og diagnoser. Jeg lider og har lidt af: Svær depression, anoreksi, bulimi, psykose, Asperger Syndrom og angst.
Jeg er, gennem hele min barndom, blevet mobbet og drillet - det resulterede i, at jeg som tolvårig tog en overdosis panodiler (37 stk.), og blev indlagt.
Siden da har jeg været indlagt på psykiatriske afdelinger 17 gange..
Nu bor jeg så på behandlingshjem, og har boet der i halvandet år. Jeg bliver seksten den syttende marts (det er heldigvis snart), og jeg har det blandet med at bo på behandlingshjemmet, som ligger i en meget lille landsby i Nordsjælland. Jeg kommer oprindeligt fra Frederiksberg, og der bor min mor, far og lillebror stadig.
Jeg ved godt at jeg ikke kan bo hos dem. Og det piner mig at jeg ikke bare kan være en normal teenager, som mine gamle venner, der bare går i normal skole, og som drikker og går til fester.
Jeg vil bare gerne bo i nærheden af min familie, i en lille lejlighed på Frederiksberg, og i nærheden af mine gamle venner.
Jeg er for nogle måneder siden, begyndt at arbejde meget med mig selv og mine vanskeligheder, men jeg har det bare ikke godt med at bo så langt fra byen! Jeg hader mørke og vil helst gerne have lys i gaderne om aften/natten, samt mennesker rundt om mig 24/7, og være i nærheden af min familie og venner.
Jeg ønsker så brændende at komme væk herfra, for min mor har sagt at Frederiksberg Kommune gerne vil hjælpe mig med at finde en lejlighed til mig på Frederiksberg, når jeg er klar.
Det er jo fedt, men jeg mener altså at jeg har det godt nok nu, og at jeg ikke har det godt her på mit behandlingshjem. Jeg stikker tit af, når jeg ikke føler at de voksne forstår mig, og der vil jeg bare gerne have min familie hos mig!
Så mit spørgsmål er, er det muligt, og må jeg i min alder, og hvem vil kunne hjælpe mig med at flytte i egen lejlighed?
Er det totalt urealistisk, eller er det muligt?
Knus fra Michelle
Svar fra Martin
Hej Michelle,
Er glad for du fandt frem til os, og håber også du kan bruge vores svar til noget :-)
Nu er jeg ikke helt bekendt med reglerne på sådan et behandlingshjem og om du kan komme og gå som du har lyst. Ikke mindst om du kan flytte derfra når du har lyst. Vil derfor anbefale, at du starter med at snakke med dem der er omkring dig. Har du en kontaktperson på behandlingshjemmet, som du godt kan lide at snakke med, så sæt dig sammen med ham/hende. Fortæl at du føler dig klar til at flytte væk og hør hvad de synes om det. Eventuelt kan du også starte med at snakke med dine forældre om det og så kan i alle tage kontakt til en fra behandlingeshjemmet, hvis du føler dig mere tryg ved dette.
At flytte hjemmefra er et stort skridt, og det vil også kræve meget af dig. Ikke mindst psykisk. Så lyt til hvad behandlingshjemmet har at sige og overvej det grundigt, hvis de ikke mener du er klar. De vil dig jo kun det bedste.
Formentlig kan kontaktpersonen guide dig videre i ansøgningen hos kommunen, da de har haft mange lignende sager tidligere. Så de ved helt klart mere om hvordan du skal gøre i denne situation :-)
Start med dette og fortæl hvordan du har det. Hjælper det ikke, så snak med dine forældre og tag kontakt til kommunen selv og hør hvad du kan gøre.
Held og lykke med det hele,
Martin
Svar fra Kirsten
Hej Michelle
Jeg er rigtig glad for at du skriver til os.
Jeg kender til dine diagnoser og til din situation. Jeg har selv en af diagnoserne og har været indlagt, så jeg har mere eller mindre selv været der hvor du er, og jeg har heldigvis også lært en del af de forkerte valg jeg traf.
Som du skriver det, virker det til, at du har en forventning om, at når/hvis du flytter for dig selv, vil alt blive bedre. Det kan også godt være, at det vil det i lidt tid. Men du har de diagnoser du skrev, og det betyder, at du nok har lidt sværere ved at tage vare på dig selv end andre på din alder. Det jeg siger er, at for at du skal have det rigtig godt er det vigtigt, at du har alt den hjælp og støtte som du har brug for.
Du siger selv, at det er en støtte for dig at bo tæt på din familie - det tror jeg også det er/jeg kender følelsen. Det tror jeg er rigtigt og det synes jeg du skal prøve på at komme til.
Hvis du oprigtigt gerne vil flytte skal du også have noget professionel hjælp og støtte. Måske du ikke har brug for det lige nu, men tro mig det vil forebygge en masse og hjælpe med at du får det bedre. Måske er den hjælp du tidligere har fået bare ikke den rigtige hjælp. Så du skal finde ud af i samarbejde med en kontaktperson eller dine forældre, hvad den rigtige hjælp består af.
Det at bo i egen lejlighed er et kæmpe spring, når man er ung og aldrig har boet selv før. Og særligt når du er psyksik sårbar, så vil jeg vurdere, at det kan have de konsekvenser, at du kan få det værre, netop fordi dit sind vil blive overbelastet af alle de nye indtryk, alle de nye ting du skal tage stilling til, nye mennesker, nye møbler, din lejlighed vil være et kaos i nogle dage/uger indtil du får ryddet op. Det skal man virkelig være klar til. Jeg er 23 og jeg er først blevet klar til det nu.. da jeg boede selv inden jeg blev indlagt fik jeg aldrig vasket op og det rodede fordi jeg ikke kunne overskue at rydde op osv. Og jeg havde heller ikke overskud til at bede kommunen om hjælp. Derfor skal du have søgt om hjælp og støtte inden. Det er meget vigtigt.
Jeg vil i stedet for at anbefale dig at bo i egen lejlighed virkelig råde dig til at se på mulighederne for at bo i "botilbud" eller andre steder for psykisk sårbare. Jeg tror det er for stort et skridt at bo helt for dig selv, selvom du kan få en hjemmevejleder der kommer og snakker med dig en time hver anden uge.
Jeg har fundet det her på Frederiksberg kommunes hjemmeside, du kan selv kigge lidt videre derinde:
http://www.frederiksberg.dk/Borger/Social-og-handicap/Psykiatri/Botilbud/Personale-i-dagtimerne.aspx
Jeg kender jo heller ikke dine diagnoser og jeg er ikke professionel, men det afhænger også af hvor stabil din psykiske tilstand er. Måske går der lidt tid før du kan flytte for dig selv. Men tro mig, det er ikke bare lykken at bo selv, man er meget tid alene og der er en masse ting man savner ved at bo med andre.
Jeg håber du kan bruge mit svar, ellers skal du bare skrive igen :-)
Held og lykke med det :-)
Kærlig hilsen
Kirsten, 23
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5086 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år