Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Træls veninde

Indsendt af "Anonym" på 13 år

Jeg ved godt at denne besked er lidt barnlig men altså.... For 2 dage siden sagde jeg til en af mine veninder at jeg havde bestilt nogle nye sko. (Adidas superstar) jeg viste dem hende og hun svarede bare "De er godt nok grimme" Jeg var self. Ligeglad med det... Så Idag postede jeg et billede på mim my story, hvor jeg havde fået skoene. To timer efter sendte hun et billede til mig. "Nye sko" Det var de samme som mine! Det er mega ireterene, at hun havde sagt de var grimme', men havde bestilt de samme!

Besvarelser

Svar fra Josefine

Hej du :-)

Det er ikke barnligt, for i bund og grund handler det jo ikke om sko. Det handler om at du har fået en forståelse af at din veninde er uærlig. Har du overvejet at spørge hende ind til det? Måske sagde hun det fordi det var sådan hun havde det, men at hun bagefter ændrede mening og syntes de var mega fede. Ligesom med noget af det der radio-musik vi hører og tænker "gud hvor er det forfærdeligt!", men efter at have hørt samme nummer 30 gange så kan vi pludselig li' det (på trods af at vi har lyst til at hade det!).

Snak med hende, hør hvorfor hun sagde som hun gjorde, i stedet for at det skal være noget du går rundt og bærer på.

Knus, Josefine

Svar fra Cæcilie

Kæreste du,

Det lyder til at din veninde er en smule overfladisk..
Jeg synes ikke at du skal ligge noget i det. Selvfølgelig er det irriterende at hun køber de samme sko som dig, når hun lige har stået og sagt at hun synes de er grimme. Hun har helt sikkert sin grund til at opføre sig som hun gør, om det så er okay opførsel eller ej. Du har dit på det rene, og jeg synes ikke at du skal lade dig gå på af det. Men det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort.
Hvis det bliver ved at gå dig på, så synes jeg at du skal konfrontere din veninde. Det behøver ikke være noget stort nummer. Du kan bare spørge hende hvorfor hun egentlig har købt de samme sko som dig, når nu hun synes at de var så grimme. Hun kommer til at stå til regnskab, og du får lettet hjertet.

Jeg håber at du får ro med det, på den ene eller anden måde.

Knus Cæcilie

Svar fra Liv-Maria

Hej du :)

Jeg kan godt se, at det er lidt dobbeltmoralsk af din veninde først at side, at hun synes skoene er grimme, for derefter at gå ud, og købe dem selv. Og det i sig selv, kan jeg godt forstå, at du synes er irriterende.

Men jeg tænker lidt, at du evt. i denne situation kunne ”være den voksne”, og bare se igennem fingrene med det, og tænke, at det da bare er fedt, at hun synes de ting du går i, er fede? Og ellers, hvis det fylder meget for dig, så tag da en snak med hende, og fortæl, hvordan du har det med det.  

Jeg håber, at det er til lidt hjælp.

Mange hilsner, Liv-Maria :)

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5093 spørgsmål og givet 7566 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om andre ting

Det er for dårligt

Kære ungzonejeg elsker virkelig at man kan skrive ind til jer om alle mine problemer så først vil...

Ny klasse

Jeg skal være sammen med min nye klasse næste år vi bliver slået sammen parallelklassen og min k...

Det er ikke så vigtigt

Hej ung zone:))Jeg elsker den her brevkasse og i giver altid de bedste svar!Jeg vil bare gerne vide ...

Nye Pladser

Hej. I min klasse har vi lige fået nye pladser. Det plejer at være fedt men jeg syntes jeg har få...

Hvordan finder man sig selv efter havde mistet sin tryghed

min tryghed er i en pædago som er stopet ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv...