Brevkassespørgsmål
sex
Indsendt af "Anonym" på 13 år
Hej thelove jeg tænker lidt på hvor mange år man skal være for at se sex på fx: hjemmesider
Svar fra Karoline
Hej Emil,
Som du nok allerede ved, udvikler vi os i vidt forskellige tempoer. Derfor er der heller ikke en fast alder for hvornår det er "okay" at se videoer, billeder og andet, der er relateret til sex.
At du har tænkt på det, er første skridt til at tage en fornuftig beslutning. Jeg synes du stadig er lidt for ung, men hvis det er noget du har tænkt på længe, så snak eventuelt med en af dine kammerater om det. Jeg er sikker på, at du ikke er alene om at have disse spørgsmål.
Sidst er det dog rigtig vigtigt at fortælle dig, at mange hjemmesider har en minimumsalder på 18 år, og sådan en regel skal selvfølgelig respekteres.
Jeg håber det gav dig svar på din undren, ellers er du mere end velkommen til at skrive til os igen!
//Karoline
Svar fra Jónhild
Hej Emil :)
Det er lidt svært at sige, hvornår man er gammel nok til at se pornografi, da det er forskelligt fra person til person. Egentligt er det helt op til dig selv, hvornår du vil se pornografi, da det jo er frit tilgængeligt. Personligt vil jeg sige, at du er for ung.. der er jo gode grunde til, at sådanne film først vises efter midnat, og at man på mange hjemmesider skal være 18 år for at kunne se dem. Pornografi viser nemlig et enormt urealistisk billede af, hvad sex er for noget og hvordan det foregår. Nogle film/billeder kan være meget voldsomme for mennesker, der ikke er klar til at se dem, men også for mennesker, der har set meget før.
Jeg håber, at du fik svar på dit spørgsmål - ellers kan du altid skrive igen.
Vh Jónhild Elia. :)
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5089 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år