Jeg har mistet én af mine bedste venner..

Jeg er en pige på seksten år, som har mistet én af mine bedste drengevenner, faktisk bedste. Vi havde været rigtige tætte venner i omkring et halvt år, hvor vi bare kunne fortælle hinanden alt og snakke med hinanden om alt. Hér for omkring to måneder siden skrev han så til mig, at han havde fået følelser for mig. I starten var jeg bange for, at det ville ødelægge vores venskab, hvis der kom følelser imellem, men jeg prøvede alligevel at give det en chance, for jeg kunne egentlig også godt lide ham mere end en ven.

Èn af mine gamle barndomsveninder begyndte så at skrive med ham over nettet for omkring to år siden, så de havde kendt hinanden længe tid end ham og jeg havde. Så i påskeferien mødte jeg hende på Bakken, og jeg havde ikke set hende i halvandet år, og hun havde heller ikke haft indsflydelse på mit liv, da hun flyttede for tre år siden. Men vi var ikke uvenner eller noget, og vi hilste på hinanden og snakkede sammen derinde. Noget af det første hun spurgte mig om derinde var, om jeg havde noget med ham dér, fordi hun havde set jeg havde skrevet meget om ham nogle forskellige steder, og jeg sagde selvfølgelig bare ja til, at jeg havde noget med ham. Så omkring halvanden uge efter begyndte hun lige pludselig, at skrive meget til ham og han begyndte ligesom, at blive ''interessant'', efter jeg havde sagt, at jeg havde noget med ham, men jeg valgte bare at ignorere det, for jeg stolede jo på drengen. Men så fortalte han mig, at hun havde sagt alt muligt om mig, virkelig svinet mig til. Hun havde bl.a. sagt, at jeg var kendt som en luder i min by, at jeg havde været sammen med mange i 2011 og alt muligt andet, som der slet ikke passede. Jeg blev selvfølgelig ked af det, for vidste ikke hvordan jeg skulle argumentere mig ud af det, så det var en svær situation, at stå i. Jeg forklarede ham så, at hun bare løj, og at det var tydeligt at se, at hun udelukkende gjorde det for, at splitte os ad, nu hvor hun havde fundet ud af, at vi var tætte på at blive kærester. På trods af, at hun havde svinet mig så meget til, at hun havde kommet med alle mulige beskyldninger og løgne, valgte han alligevel, at mødes med hende for første gang. Han sagde, at han bare så hende som en god veninde, men jeg var stadig ikke tryg ved det for jeg vidste, at hun ville prøve på alt muligt. Jeg forstod heller ikke, hvorfor han gad hende, når hun bare ville splitte os ad. Men blev nødt til, at acceptere det, hvis bare der ikke skete mere... Efter han havde været sammen med hende, sagde han til mig at der ikke skete noget, og at han ikke kunne finde på at få følelser for hende, at hun bare var en veninde..

Men så hér for en måned siden skrev han, at han var ked af det, men at han havde fået følelser for hende.. Efter at hun kom ind i billedet begyndte afstanden også at være et problem lige pludselig, men inden hun kom ind i billedet, var han afklaret med, at vi var en time væk fra hinanden i tog. Jeg ved selvfølgelig, at det bare var en dårlig undskyldning fra hans side.. Jeg holdte så meget af ham, så derfor kunne jeg ikke bare droppe ham, og jeg besluttede bare, at give ham mit venskab, selvom han havde opført sig meget svinsk. Nu er de så kærester, og jeg har ikke haft kontakt med ham i over tre uger, fordi at hende dér åbenbart har sagt til ham, at han ikke vil have, at han har kontakt med mig. Han har droppet kontaktne med mig, og har intet sagt igen til hende, som man normalt ville gøre som gode venner.. Det er så hans valg, og selvfølgelig er jeg ked af, at det endte sådan, og savner da også mit og hans venskab ekstremt meget. Men inderst inde ved jeg, at han ikke er det værd, når han er villig til at droppe det tætte venskab med mig, som vi havde.. Jeg har også prøvet at advare ham omkring hende flere gange om, at hun er falsk. Det er jo tydeligt, når hun bruger alle knæb, for at splitte.

Jeg er kommet videre nu, og har desunden fundet en dreng, som jeg er rigtig rigtig glad for. Men selvom han som sagt har opført sig svinsk, og selvom jeg også har et had til ham, så elsker jeg ham stadig inderst inde. Jeg savner ikke vores flirt på nogen måde, for det ville ikke kunne holde i længden alligevel.. Men vores venskab før hun kom ind i billedet, det savner jeg godt nok! Jeg har tænkt på, om jeg skulle skrive til ham, at han til hver en tid kan komme tilbage til mig, hvis han ønsker kontakt igen, når hun er væk fra ham.. Men modsat synes jeg også, at man virker naiv, hvis man bare står klar til han gider én igen. Synes heller ikke bare, at han skal tro, at han kan tillade sig alt.

Skal jeg lade ham være, eller skal jeg skrive til ham? Hvad synes I, er det bedste i denne situation?