Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 3181 spørgsmål og givet 5501 svar de sidste 11 år
2018-09-08T10:01:19: 2018-09-10T18:41:00: 3

Brevkassespørgsmål

Hun må ikke være sammen med drenge?

Indsendt af dreng20 år


Hey jeg vil spørge om et godt råd. Kan lige så godt være ærlig, 

Jeg er en dreng på 20, som er faldet for en pige på 16 meget snart 17. Men der er et problem. Hun må ikke have en kæreste for sine forældre og hun må ikke være sammen med drenge 

Hvad kan jeg gøre tænker meget over det og ved ikke hvad jeg skal gøre?

dreng
Etnicitet

Etnicitet

Se flere

Besvarelser

2018-09-08T19:48:22 1
Benedicte

Hej du,

Jeg er ked af, at du står i den her situation og skal bruge så meget energi på at tænke på det - det må være frustrerende. Så selvfølgelig skal vi have gjort noget ved det.

Hvis I/hun ikke allerede har gjort det, så synes jeg, at I skal tage en snak med hendes forældre. På den måde kan de få lov til at forklare, hvorfor de ikke vil have, at hun skal have en kæreste, og I kan forklare jeres situation. Det kan være, at tingene ændrer sig, når de hører hvor meget det betyder for hende. I værste fald kan I måske udarbejde et kompromis, så alle er glade. Fx at I gerne må være sammen, når de også er til stede. Det er selvfølgelig ikke optimalt, men jeg tænker, at der desværre ikke er så meget at gøre, hvis de ikke ændrer mening. 

Man kunne også ses udenfor hjemmet, men jeg synes personligt ikke, at I skal gå bag om deres ryg, da det er en dårlig start på et forhold med hendes familie, hvis det bliver mere seriøst. Det bedste I kan gøre, er at snakke med dem og minde dem om, at I faktisk er fornuftige unge mennesker, som bare gerne vil bruge tid sammen. 
Jeg håber meget, at I finder ud af en løsning, og så vil jeg ønske dig held og lykke fremover!

- Benedicte

2018-09-09T19:31:29 1
Amar

Kære anonyme dreng,

Først og fremmest er det dejligt, at du er faldet for en pige. Du kan måske ikke gøre så meget for at ændre hendes forældres mening, men du kan vel ses med hende i skoletiden, eller lige efter skole? Ved du hvorfor hendes forældre ikke vil have at hun ses med drenge? 

En midlertidig løsning kunne være, at hun gik ud med dig og en veninde på samme tid. Så du får lov til at tilbringe tid med hende uden at hendes forældre bliver sure. 

Håber mit svar hjalp - Du er altid velkommen til at skrive igen.

Vh. Amar

2018-09-09T21:52:25 1
Michelle

Hejsa :-) 

Åh det er en træls problemstilling at stå i. Der er vel som udgangspunkt ikke så meget at gøre andet end at respekterer forældrenes ønske. Da hun jo så vidt jeg kan udlede stadig bor hjemme og det er derfor dem der bestemmer.

Men jeg tænker lidt på hvordan i har lært hinanden at kende? I har jo haft en eller anden kontakt og om I måske bare skulle holde jer til den kontakt og så se tiden an?

Jeg tænker at hvis det virkelig skal være jer to, så skal det nok stadig også være det om et år når hun er 18 og måske har lidt mere medbestemmelse over sine egne valg.

Men jeg tænker at det måske også er en god ide, at høre pigen som du er faldet for hvad hun tænker? Om det overhovedet er muligt at i bliver kærester en dag?

Jeg håber at du kan bruge mit svar til noget, i det mindste bare til at sætte lidt tanker i gang.

De bedste hilsner

Michelle 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"..tak for en mega fed brevkasse, den er super"

- Anonym