Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Hvad skal jeg stille op?

Indsendt af "Anonym" på 16 år

Kære dig Jeg er en 16 årig pige som har svært ved at se enden på det hele, jeg har til dagligt mange fritidsaktiviteter som er noget af det eneste som holder mig oppe. Jeg vil lige starte med at fortælle lidt om min opvækst. Jeg har som helt lille været den forkælede pige, som fik alt hvad hun pegede på for at blive lykkelig.. Jeg har altid været den som har fået store gaver, og fået masser af omsorg og kærlighed. Tiden gik og jeg blev ældre, jeg kunne godt mærke at det ikke var rart at være kendt som "den forkælede pige" Jeg har altid været heldig med min krop, har udviklet mig som en normal teenager gør, gået i dyre mærkevare. Så hvis der var noget jeg var ked af, var der ingen som havde hverken tid eller lyst til at tale om det, fordi jeg allerede havde alt hvad jeg havde brug for. Men inderst inde havde jeg bare brug for et kram, og få af vide jeg er ligesom alle andre. Imellemtiden havde jeg det ikke godt derhjemme, jeg blev kaldt til såsom luder, kælling, idiot.. Jeg blev slået, gjordt grin af hver dag.. Men jeg var jo bare den rige pige med LaLa Berlin tørklædet.. Så der var ingen der troede på min situation i hjemmet.. Jeg begyndte at selvskade, og folk mente jeg gjorde det for mere opmærksomhed.. Jeg kom i 7 klasse, var stadig kendt som den rige, og hende som ingen følelser kunne ha\\\', hende hvor livet var perfekt. Jeg har også altid klaret mig godt i skolen, fået 12 og 10 i alt. Men i 7 klasse gik jeg ned. Jeg var ikke i stand til at kunne klare det mere, jeg var ikke stærk nok. Jeg faldt meget i karakter, og lavede aldrig mine lektier. Mine forældre vil gerne have jeg fik gode karakterer, så det hele blev bare værre, jeg begyndte at blive udsat for seksuelle ting i hjemmet.. Som var rigtig ubehagligt, og jeg synes det var rigtig pinligt at snakke om. Jeg fik det sagt med en kæmpe klump i maven til mig lærer, som gav mig et kram, og sagde at vi nok skulle finde en ende på det hele sammen. Vi fik ringet til kommunen på samme dag, og vi fik talt om det hele. Mine forældre kom derind dagen efter, og de var meget kede af at jeg havde oplevet det som en så voldsom ting, og det kunne også godt se det var forkert, det de havde gang i. Da de kom hjem, flippede de ud igen, og det hele begyndte forfra, men jeg vidste godt at jeg måtte give det noget tid før det hjalp. Nu er det et halvt år siden, og jeg synes faktisk kun det er blevet værre. Jeg har sagt det til min lærer, som hjalp igen med at få det sagt videre.. De kom ind igen, og var meget kede af alt igen.. Men det var det samme da jeg kom hjem. Jeg har også sagt til dem op til flere gange, "det er ikke noget jeg gør for at anklage jeg, det er noget jeg gør så vi som familie, kan få det bedere" Jeg elsker selvfølgelig mine forældre rigtig højt, og vil dem kun det. bedste, jeg er slet ikke ude på at såre nogen. Jeg kan bare ikke holde mig oppe mere, jeg kan ikke gå smilene i skole, og lade som ingen ting. Skal jeg give det mere tid? Eller skal jeg ringe igen? Skal jeg lade det ligge og håbe på det stopper? Reagere jeg for voldsomt? Hvad skal jeg stille op.. TAK - til dig som har læst dette brev, det sætter jeg meget stor pris på. Mange knus Den "forkælede" pige

Besvarelser

Svar fra Gustav

Hey du!

Jeg vil godt starte med at skrive tak, fordi du deler din historie. Jeg kan godt forstå, at du synes, at det hele er svært, men du er en stærk person. At du kan skrive dette brev så flot formuleret og på den måde række en hånd ud efter hjælp viser, at du er sej og stærk.

Du spørger, hvad du skal stille op, og om du har overreageret. Hvis vi starter med det sidste, så nej. Jeg synes ikke, at du har overreageret. Dine følelser kan du ikke ændre på, og du føler det af en grund. Derfor er det godt, at du reagerer på det, som giver dig følelsen. Derudover beskriver det, at du bliver kaldt grimme ting, slået og udsat for seksuelle ting - og det er alvorlige ting at blive udsat for i sit eget hjem, hvor man jo skulle kunne føle sig tryggest af alle steder.
Jeg forstår godt, at det kan virke håbløst, men jeg vil stærkt råde dig til at finde al den styrke du har og så arbejde videre på at få ændret tingene.

Du spørger så om, hvad du skal stille op. Det lyder som en god ide, at du snakker med din lærer og kommunen. At der ikke sker noget er klart kommunen, som ikke gør deres arbejde. Derfor tænker jeg, at du måske skal ændre strategi og få hjælp andre steder. Du kan fx ringe til Børns vilkår, som har en børnetelefon. Her vil du kunne få en voksen, som mere direkte vil kunne guide dig i, hvad du kan gøre og vil kunne lytte til dig. Hjemmesiden er: https://bornsvilkar.dk/radgivning/bornetelefonen/bornetelefonen

Derudover så kan du tjekke Headspace ud. Her vil du kunne snakke med en anden ung - enten ved at møde op i en af de byer, hvor de har et lokale eller gennem deres chat - og den person vil også kunne være der til at lytte og hjælpe dig med, hvad du kan gøre for at få det bedre. Hjemmesiden er: http://www.headspace.dk/

Begge de to steder vil du kunne blive lyttet til, få gode råd og hjælp til, hvordan du skal gribe det hele an. Det er selvfølgelig nemmere skrevet end gjort, og det kan måske føles som en stor ting at skulle kontakte en af de to steder, men du tog første store skridt ved at skrive her. Det viser præcis hvor stærk du er, og derfor kan næste skridt være at hive fat til et af de steder og snakke med en person.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar :) Al held og lykke herfra! :)
VH.

Gustav


Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 4536 spørgsmål og givet 7107 svar de sidste 16 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om familie

Familie og kærester

Hej Jeg er en pige på 13 år og mine forældre er skilt og jeg kan ikke lide min far men han f...

Far, mor og pap-mor vil for altid være uvenner

min mor og far er skilt. Min far har fået en ny kone og min mor en ny kæreste. Lad os kalde min fa...

Hvad skal jeg sige eller gøre?

Jeg er en pige på 13 år og jeg er for cirka 2 måneder siden startet til dans. Jeg elsker det og m...

Bare hjælp

Hej Ungzone. Jeg skriver bare for at dele mine følelser med nogen. Jeg har i et stykke tid haf...

Søster som jeg holder af, men er for bestemt og fylder

Hej UngZone!Jeg har en søster som jeg føler er meget bestemt over for mig ift. drenge. Hun fortæl...